Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 27/04/12

Raketvenners Road Show

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
  12  
Brugeromtale
Oprettet af: Martin Trolle 27. apr 2012
Senest redigeret af Martin Trolle 3. maj 2012

I St. Bededagsferien starter Raketvenners landsdækkende Road Show på Nytorv i København!

Missionen er klar: Copenhagen Suborbitals vil bygge en rumraket og sende en dansker mere end 100 km ud i rummet. Projektet er fantastisk, men ikke desto mindre holder Copenhagen Suborbitals, bestående af Peter Madsen, Kristian von Bengtson og mere end 20 specialister, fast i at gøre det helt umulige - og så er hele projektet endda på frivillig basis!

Copenhagen Suborbitals har allerede udført mange spektakulære tests af raketmotorer på Refshaleøen, mange af dem med fri afgang for støtteforeningens medlemmer. Copenhagen Suborbitals har også været på Fyn for at teste faldskærme til rumprojektet. Dette foregik på hvad de døbte ”Space Test Center Lindø”, og det er deres plan at komme igen til maj, når rumkapslen skal have testet sine evner til at klare en landing på vand under realistiske forhold.

Raketvenner er den officielle støtteforening og det økonomiske grundlag for Copenhagen Suborbitals.

Der er allerede mere end 500 Raketvenner, men der er brug for mange flere for at accelerere CS's udvikling af raketter og rumkapsler, så Danmark kan blive den fjerde nation (efter Rusland, USA og Kina), der sender et menneske ud i rummet.

Raketvenner.dk’s landsdækkende Road Show kommer rundt i hele Danmark, hvor vi vil fortælle om rum-projektet og vil blive lejlighed til at se og røre både en raketmotor og den faldskærm, som skal sikre, at astronauten overlever landingen. Ved vores Road Show stand kan man melde dig ind i støtteforeningen og få gratis adgang til test af raketmotorer på Refshaleøen, købe souvenirs o.s.v.