Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 22/05/18

Fra skulpturer i Nikolaj Kunsthal til tarme med charme: Fem udstillinger- og ferniseringer, du skal se

  • Foto: AW
  • Foto: AW Foto: Ikke oplystFoto: AW
  • Foto: AW Foto: Ikke oplystFoto: AW
  • Foto: AW Foto: Ikke oplystFoto: AW
  • Fotos: AW Foto: Ikke oplystFotos: AW
  • Foto: AW Foto: Ikke oplyst

    Foto: AW

Fra 22.-27. maj rykker Art Week Copenhagen ind i gader og stræder. Her fem favoritter under kunstugen.

Fotos: AW Foto: Ikke oplyst

Fra musik til skulptur

ANOHNI vil sikkert af mange være bedre kendt som Antony, frontfigur i Antony and thhe Johnsons. Som billedkunster står hun for et univers lige så fuldt af følelser, som hendes musikalske udtryk. Inspirationen er blandt andet længslen efter forandring, menneskeskabte overgreb på naturen og animistiske drømmerier.

Under Art Week åbner hendes første større soloudstilling i Danmark »Miracle Now« i Nikolaj Kunsthal, hvor man vil kunne opleve både installationer og skulpturer.

Hvad: ANOHNI: Miracle Now
Hvor: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K
Hvornår: Fernisering 24.5. kl 17 – 20

Foto: AW

Gang i gaden

Udstillingsstedet Kvit har givet frie rammer til den norske kunstner Pia Eikaa, der har skabt udstillingen »Smudge Clense«, der ikke bare indeholder værker af hende selv men af hele 28 unge danske og internationale kunstnere, der fylder udstillingsrum, gaderum og nærmiljø med kunst og musik i et »eksponentielt voksende kaos«, der potentielt vil inddrage det meste af Blågårdsgade! Det skal nok blive en fest.

Hvad: Smudge Clense
Hvor: Kvit, Blågårdsgade 31, 2200 København N.
Hvornår: Fernisering 25.5. kl 17

Foto: AW Foto: Ikke oplyst

Farver og former

Den tyske kunstner Christian Achenbach dykker i udstillingen »Kaleidoscope« på Hans Alf Gallery ned i et abstrakt og symbolladet univers, der ikke kun indeholder hans kendte ekspressive malerier, der som musikalske kompositioner lader former og farver brage mod hinanden, men også fuldt så farvestrålende glasskulpturer og stålarbejder inspireret af matematikkens verden.

Hvad: Kaleidoscope
Hvor: Hans Alf Gallery, Holbergsgade 8, 1057 København K
Hvornår: Fernisering 24.5. kl 16 – 20

Foto: AW Foto: Ikke oplyst

Tarme med charme

Skal man tage Camilla Edström Ödemarks værk »Shit Norns (history of an endless loop)« (billedet) som pejlemærke, så bliver udstillingen »Location Fuck Me« på Den nordiske ambassade både humoristisk, provokerende og tankevækkende.

Gruppeudstillingen viser værker af en række Malmø-baserede kunstnere fra Island, Finland, Sverige og Danmark – Benjamin Andersson, Arngrímur Borgthorsson, Maja Gade Christensen, Camilla Edström Ödemark, Madelaine Sillfors og Sofia Wickman.

Værkerrne stiller spørgsmålstegn ved vores ståsted i livet – geologisk, historisk, personligt og politisk. Hvad er en »location« egentlig? Og hvorfor går så mange af os rundt med en følelse af at være ’fucked’?

Hvad: Location Fuck Me
Hvor: Den nordiske ambassade, Hillerødgade 83, 2200 København N.
Hvornår: Fernisering 24.5. kl 17 - 21

Foto: AW Foto: Ikke oplyst

Verden er forbundet på sære måder

…ikke mindst i udstillingen »Nothing is tre, everything is alive« på Peryton i Dronningens Tværgade, der kredser om de forskellige mikroorganismer og slimforme, der eksisterer symbiotisk i verden i forskellige sammenfiltrede former.

Programteksten for udstillingen lyder: »Udstillingen er påvirket og inficeret af disse processer, og er en spekulativ koreografi, der forsøger, kognitivt og sensorisk, at omkonfigurere og dyrke et reelt-slimet nærvær.«

Det lyder så tilpas kryptisk, at man simpelthen er nødt til at opleve kunstnerne Carlos Monléon og Carlos Fernández-Pellos værker live.

Hvad: Nothing is true, everything is alive
Hvor: Peryton, Dronningens Tværgade 52, 1302 København K
Hvornår: Fernisering 25.5. kl 18 – 21