Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 11/12/17

Anmeldelse: Illums julepynt ligner en kunstskandale

  • Illums julepynt, 2017. Foto: Ikke oplystIllums julepynt, 2017.
  • Illums julepynt, 2017. Foto: Ikke oplystIllums julepynt, 2017.
  • Illums julepynt, 2017. Foto: Ikke oplystIllums julepynt, 2017.
  • Illums julepynt, 2017. Foto: Ikke oplystIllums julepynt, 2017.
  • Illums julepynt, 2017. Foto: Ikke oplystIllums julepynt, 2017.
Berlingskes kunstanmelder kigger nærmere på Københavns juleudsmykning.

Det er en sær kunstnérisk juleudsmykning, Illum diverterer med i år.

Der er i hvert fald ikke meget med juletræer og julepynt og risengrød og søde nisser i stormagasinets vinduer. Jo, nisser er der, men en af dem står med den midterste finger strittende!

WTF?

Og den lille gnom uddyber sin obskøne gestus med en tekst på tøjet, hvor der står:

»Merry fucking Xmas«. Er det Kristian von Hornsleth, der har været forbi med en spraydåse?

Læs også: Hvorfor skal H.C. Andersen blandes ind i julemarkedet på Nytorv?

Modeindustrien bliver undertiden kritiseret for at fremelske et urealistisk - og sikkert temmelig usundt - tyndt kvindeideal, og i nogle af vinduerne cykler underligt anorektiske nissepiger maskinelt og følelseskoldt i en konstruktion, der kan være en meget, overordentlig meget subtil reference til et Duchamp-hovedværk, »Bruden klædt nøgen af sine ungkarle, endog«. De er hverken er venlige eller sexede - og slet ikke hyggelige. Og var det ikke det, nisser af alle køn skulle være - hyggelige - når det er jul? Børnenes jul!

Man kan læse vinduerne som skiftende tableauer med referencer til billedkunst og eventyr. Et gigantisk enhjørningehoved dukker op i et uhyggeligt snelandskab med spejle, som leder tanken hen på eventyret om Isdronningen - og det har da heller ikke meget med julehygge at gøre? - og et sted er der en hilsen til den dybt narcicisstiske og temmelig pornografiske, spanske surrealist Salvador Dali. der også brugte store røde kvindelæber til andet, end hvad kvinder sædvanligvis bruger dem til. Dalí mente således, de kunne fungere som sofa. Og som fortællingen skrider frem i retning mod Pilestræde dukker der adskillige # og fredstegn, regnbuefarver og slagord op, der virkelig ville koste afhuggede lemmer i den lange række lande verden over, hvor de ikke tror på budskabet i sidste vindue:

»Love. Peace. No Racism. No sexism. No Violence. No homophobia« Med et kombineret hjerte og fredstegn på toppen.

Læs også: Anmeldelse: Julen i Tivoli er en totaloplevelse

Det hele minder om en installation, Michael Brammer skabte til Kunsthal Nikolaj i 1994. Banale kærlighedssymboler, en slags kritik af forbrugersamfundet og udstoppede hundehvalpe. Da Michael Brammer på et tidspunkt gør opmærksom på det, ingen har været klar over, nemlig at hundehvalpene er blevet aflivet med det ene syge formål at indgå som elementer i en kunstinstallation, var skandalen i hus og succesen hjemme.

Så: Illums juleudstilling ligner en kunstskandale. Der er ikke noget så befordrende for vækst og sjælefred som en kunstskandale. Et er, at det er en fordel for kunstneren, galleristen, udstillingsstedet osv. Det er også en gave til debat- og nyhedsredaktører, der kan begynde at håbe på, at også de kan holde lidt fri og måske komme hjem til jul.

Det er ydermere dejligt for dem, der bliver forargede, for så har de noget at gå op i. Det er lige så skønt for dem, der bliver forargede over, at nogle er blevet forarget over no’et kunst, for så har også de noget at gå op i. Det er win-win hele vejen rundt. Det er måske den gave, Illum med sin hyggekaloriefattige, vulgære, pseudopolitiske juleudsmykning 2017 giver til forbipasserende:

Et minde om hvor dejligt og underholdende der er med en rigtig god kunstskandale. Der er stof til mange år i sådan en gammel sag. Slagtede heste, døde svin, myrdede akvariefisk, væltede busser osv. osv.

 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

1

1

 

history

Hey Buddies!Now a Days this is the only best option to view and delete your Browsing history.This the online tutorial where you can easily find out where is the better option for the permanently delete your history remove Browsing History.Follow this able to many more things.Thank you.