Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 01/03/17

Restaurant Koefoed

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  12  
På Landgreven mellem Store Kongensgade og Borgergade ligger et lille stykke Bornholm.

En af de store tendenser i europæisk gastronomi er det regionale køkken. Det har Restaurant Koefoed siden 2006 været en fin repræsentant for.

Restauranten på Landgreven mellem Borgergade og Store Kongensgade er drevet med ambitionen om at servere gourmetmad fremstillet af bornholmske råvarer til frokost og aften. Gæsterne kan mærke, at værtens hjerte banker for øen i Østersøen. Michael Rønnebæk-Rørth er nemlig selv vokset op på Bornholm.

På restaurantens hjemmeside forklares inspirationen således:

»Fordi Bornholm ligger midt i Østersøen, har klippeøen et mildt klima, hvor både figner og morbær kan gro. Grøntsager, korn og frugt får en mere intens smag. Mange af vores råvarer kommer fra gårde på Bornholm, som vi har et tæt samarbejde med, og restaurantens nordiske indretning med rå, hvidkalkede buer og hvælvinger er inspireret af de unikke, bornholmske rundkirker.«

Foto: PR

Kælderrestauranten er indrettet smagfuldt og med masser af hygge i de forskellige lokaler.

Til frokost står menuen på smørrebrød med moderne bornholmsk accent. Anretningerne er gendigtninger af det klassiske, danske smørrebrød, hvor Kofoed har opgraderet råvarerne og dekonstrueret serveringen i nutidig stil. Når herlighederne indtages med friskbagt brød er det dog stadig den traditionelle og hjertevarme smag, der træder frem.

Om aftenen skrues der op for de kulinariske ambitioner, men tilgangen er stadig, enkel, æstetisk og moderne. Deres smagsmenu står til ca. 495 kr., og man kan også vælge en fiskeversion.

Vil du hellere selv bestemme, kan du gå om bord i à la carte-menuen, hvor forretter koster lige over hundrede kroner, hovedretter omkring de 250 kr. og desserter 120 kr.

Book dit bord online

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.