Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 20/12/17

Nørrebrosk café-favorit er rykket til Østerbro

  • En såkaldt barylertallerknen hos Baryl på Nørrebro. Foto: PR

    En såkaldt barylertallerknen hos Baryl på Nørrebro.

    Foto: PR
Hyggelig Østerbro-café på Århusgade med afslappet stemning og lækre økologiske retter på kortet.

Der findes ikke så mange baryler mere.

Det danske sprog har lidt glemt den alternative omtale af en uopdragen person - men så er det godt, at vi i november 2016 fik en ægte baryl på Griffenfeldsgade 24B. Den lå lige overfor Folkets Park, som lidt selv har haft ry for at huse netop baryler, men er efter en istandsættelse blevet ganske mondæn.

Læs også: Ny gourmetbager på Århusgade laver kardemomme-snurrer du vil stå i kø for

»Vi havde en del snakke om, hvad vi egentlig skulle hedde, og en dag, da vi stod og kiggede ud af vinduet mod parken poppede det ligesom bare frem,« fortæller en af ejerne, Adam Ørskov.

Baryl blev dog hurtigt så populær, at de begyndte at kigge sig om efter større lokaler. Dem fandt de så på Østerbro, på Århusgade 78.

Hjørnelokalet er elegant indrettet med gråt gulv, skillevæg i glas og masser af grønne planter.

Og det grønne går ligesom igen på menukortet, hvorfra de serverer morgenmad frokost og dertilhørende drikkevarer (kaffe, juice m.m.) Maden er primært økologisk, den er typisk vegetarisk og kan fås i veganske varianter.

Foto: PR

Alle drikkevarer er også økologiske, og på menukortet frister de blandt andet med deres Bloggertallerken til 75 kr. som består af - surdejsbrød med tapenade, varmrøget laks eller avocado og ærteskud samt en valgfri skål af chiagrød. Man kan også købe hver ting på en tallerken for sig selv til lavere priser forstås.

En avocadomad med hjemmelavet gulerodshummus, feldsalat og smilende æg på ristet rugbrød står i 55 kr., og til frokost kunne man vælge deres andeburger med confiteret and på økologisk briochebolle, med honey mustard mayo, vårsalat, syltede rødløg og friske ærteskud.

Læs også: Spis til du revner: Madklubben klar med nyt ad libitum-koncept

Køkkenet gør ikke tingene sværere, end de er. De tager simpelthen bare nogle gode råvarer og gør sig umage med tilberedningen og tilsmagningen og voilá - et oplagt pitstop på turen ned ad Århusgade eller stamcafé for de lokale.

Hvad: Café Baryl
Hvor: Århusgade 78, 2100 Østerbro
Hvornår: Åbnede november 2016, flyttede til Århusgade i 2017