Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 31/08/18

Fest som en svensker: Kom til overdådigt krebsegilde i Kødbyen

  • Krebsesæsonen er over os. Arkivfoto. Foto: Shutterstock

    Krebsesæsonen er over os. Arkivfoto.

Kødbyens Fiskebar er klar med snaps og krebs i massevis.

Svenskerne har gjort det i årevis. Holdt krebsegilde med fællessang og snaps i lange baner. Men i Danmark er traditionen ikke helt slået igennem, selv om der i de danske søer er masser af lækre krebs.

Derfor gør Kødbyens Fiskebar nu et ihærdigt forsøg på at vise danskerne glæden ved krebsegildet, og fredag 14. september dækkes der op til fest på asfalten foran Mesteren & Lærlingen på Flæsketorvet. Her kan man sidde ved langborde og spise bunkevis af friske, fynske krebs, og på ægte svensk maner kan man selvfølgelig få udleveret en hagesmæk ved arrangementets start, så man virkelig kan gå om bord i de saftige skaldyr uden at skulle bekymre sig om pletter på tøjet.

Se også billederne: Malmöfestivalen skudt i gang med kæmpe krebsegilde

Til krebsene serveres forskellige dyppelser, brød og svensk Prästost. Kvartetten Månestøv står for musikken, mens der spises, og herefter tager en DJ over.

Det koster 495 kr. at spise med, og snaps, øl, vin, bobler og andre drikkevarer skal købes seperat.

Vær opmærksom på, at gildet begynder præcis kl. 17, så det er vigtigt at komme til tiden.

Køb billet og læs mere her.

Hvad: Krebsegilde
Hvor: Fiskerbaren, Flæsketorvet 86, 1711 København V
Hvornår: Fredag 14. september kl. 17-20
Hvor meget: 495 kr. for maden. Drikkevarer købes seperat.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort