Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 20/06/17

En af Nomas grundlæggere popper op på 108

Tidspunkt

Søndag 16. jul. 2017, kl 17:00

Restaurant 108

Strandgade 108
1401 København K

Åbningstider

Restaurant: Mandag til søndag: 17:00 - 24:00

The Corner (kaffe- og vinbar):
Mandag til fredag 08:00 - 24:00
Lørdag og søndag fra 09:00 til 24:00

Kontakt

32 96 32 92
 

 

  • En af Mads Refslunds tidligere serveringer. Foto: HANDOUT

    En af Mads Refslunds tidligere serveringer.

    Foto: HANDOUT
Mads Refslund gæsteoptræder med koreansk Michelin-kok. Kom med her.

Cirklen er komplet, fristes man næsten til at sige.

Da Noma åbnede i 2003, var det med Claus Meyer, René Redzepi og Mads Refslund bag roret. Meget vand er strømmet under broen siden da, blandt andet har Mads Refslund været på noget af et amerikansk eventyr med ACME, og er i øjeblikket i gang med at åbne ny restaurant i Williamsburg, hvor alt handler om ild og is, men nu vender han tilbage - for en stund i hvert fald.

Læs også: København har fået ny nærværende gourmetrestaurant i vandkanten

Søndag 16. juli popper han nemlig op på Nomas lillebror, Restaurant 108. Han teamer op med 108's køkkenchef Kristian Baumann, i et koncept der hedder The Potluck Dinners. Det er en serie pop-ups, hvor forskellige kokke bliver inviteret til at lave en tematisk aften i gastronomiens tegn.

Første Potluck Dinner handler om den danske sommer, og udover Mads Refslund kommer også den koreanske kok Mingoo Kang og leger med. Han er udlært under Martin Berasategui i San Sebastian og har nu sin egen restaurant -  Mingles i Seoul. Udover en Michelin-stjerne er den også nr. 15. på listen over Asiens 50 bedste restauranter.

Læs også: Michelin-restaurant åbner nyt i toppen af Axel Towers

Hver kok serverer tre plantebaserede serveringer samt en snack hver, således at man på aftenen skal igennem 12 serveringer.

Hvad: The Potluck Dinners
Hvor: 108, Strandgade 108, 1401 København K
Hvornår: Søndag d. 16. juli fra kl. 17.00
Hvor meget: 1.200 kr. for 12 serveringer. Vinmenu for 800 kr.
Hvordan: Fang billet her

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort