Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 18/04/16

El Porron – Spansk Tapas

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  12  
Oplev smagen af Spanien hos El Porrón lige ved Torvehallerne.

Hvis du savner følelsen af at sidde i det sydlige Europas varme, opleve den spanske kultur og forkæle dine smagsløg med spanske delikatesser, så behøver du ikke nødvendigvis hoppe ombord på det næste fly.

Et restaurantbesøg kan ofte fremkalde de samme følelser og skabe den samme stemning, som hvis du var på ferie. En hyggelig, spansk restaurant kan være et afbræk fra din travle hverdag, hvor du i stedet kan sidde med en følelse af ro i kroppen og nyde livet, ligesom hvis du var på ferie.

På restaurant El Porrón, som ligger på Vendersgade 10 i København, kan du få et bredt udvalg af delikate tapas, som bringer dig i en hyggelig, sydlandsk stemning.

Foto: PR

Oplevelsen ved tapas
Klassiske spanske tapas er en lang  række af forskellige kolde og varme, små retter, som du kan kombinere, som du ønsker. Det hyggelige ved tapas er, at I på den måde kan smage på et udvalg af flere forskellige retter frem for kun at få én hovedret. Små, veltilberedte retter øger appetitten og lægger i høj grad op til hygge og god tid til at snakke hen over måltidet.

Blandt de kolde tapas er for eksempel bruchetta, tunsalat, kold tomatsuppe, et pølse- og ostefad, skaldyrssalat, lufttørret skinke og forskellige spanske oste med tilbehør.

Blandt de varme tapas er spanske specialiteter for eksempel stærke chorizopølser, sprødstegte auberginer, ristede kartofler med mojo, sauterede, friske, grønne bønner med serranoskinke, champignon stegt i hvidløg, cheddar kroketter med jalapenôs, kyllingekroketter med skinke, store tigerrejer stegt med chili, ovnbagt torsk, dybstegte blæksprutter, hvidløgsdampede blåmuslinger, saftige spyd med kylling og kalvemørbrad, kødboller i sovs, eller en tortilla, som er en spansk omelet med kartofler og løg.

Hos El Porrón tilbyder de også nogle klassiske, spanske desserter såsom karamelflan og cremebudding, så du kan afslutte dit måltid med lidt til den søde tand.

El Porron er opkaldt efter den karakteristiske vinkaraffel med den lange hals og den spidse tud. Meningen er, at man holder den i strakt arm og hælder vinen direkte ned i munden uden at sutte på den.

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.