Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 01/06/16

Copenhagen Cooking 2016

Tidspunkt

 

  • Foto: Rasmus Flindt Pedersen Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Copenhagen Cooking genopfinder sig selv og bliver større end nogensinde.

Fredag d. 19. august lyder startskuddet til landets største madfestival - Copenhagen Cooking & Food Festival. Helt indtil d. 28. august kan man mæske sig i alverdens kulinariske kreative kreationer.

I år er der over 100 forskellige arrangementer, man kan spise, dufte, smage, røre og kokkerere sig igennem.

Se og book billetter til alle arrangementerne her - billetsalget starter d. 1. juni.

Festivaltemaet er i år ”Breaking the New”, hvilket selfvølgelig betyder masser af nye ting over, under og efter festivalen. Nye koncepter, nye menuer og nye talenter fra verdenskøkkenet.

Festivalen selv er også gået sammen med Food Organisation of Denmark for at stå endnu stærkere.

Et af årets største nyheder er opfindelsen af CPH Food District, som fra d. 19.-21. august popper op ved Øksnehallen i Den Brune Kødby på Vesterbro. 10.000 kvadratmeter sender 30 forskellige events af sted, hvor man blandt andet kan boltre sig med de bedste cocktailbarer i København, komme up-to-date med det der hippe kraut, kimchi og kombucha samt andet fermenterings-lir.

Her er også urbane gardnere, som viser, hvordan man skaber en køkkenhave i byen, og lave mad på bål.

“I CPH Food District fejrer vi den fantastiske københavnske gastroscene og Danmark som madland med tre dage, der byder på alt, hvad et ægte foodie-hjerte begærer. Man kan f.eks. både møde de store etablerede kokkestjerner, når Årets Ret afgøres i Øksnehallen, og de helt nye talenter inden for fødevarer og gastronomi. Man kan selv få fingrene i maden i Aarstidernes fermenteringstelt og de mange madværksteder. Og kan man blive klogere på de nyeste madtendenser ved P4 København Scenen,” siger Stine Lolk, Festivaldirektør hos Copenhagen Cooking & Food Festival.

Ud over at altså 'Årets Ret' er slået sammen med Copenhagen Cooking, er også ’Copenhagen Beer & Whisky Festival’ i Forum blevet en del af det kæmpe set-up. Her viser 100 danske bryggere og brænderier, hvad de kan på flaske.

Læs også: Bare bryster og Woodstock-stemning på Roskilde

'Gamle' kendinge i form af Arla Food Fest er selvfølgelig også stadigvæk med.

”Vi regner med, at cirka 100.000 mennesker i festivaldagene vil samles omkring maden i København. En stor del af dem er turister. Og de skal gerne tage hjem til både Herlev, Hamburg og Helsinki og fortælle videre, at København er en af de fremmeste byer på madfronten”.

Hvad: Copenhagen Cooking & Food Festival
Hvor: Hele København
Hvornår: Fredag d. 19. august - søndag d. 28. august