Føj til favoritter Del Send
Musik | 07/12/17

Arcade Fire og 11 andre navne klar til københavnsk hipsterfestival

  • Foto: Mads Claus Rasmussen Foto: Mads Claus Rasmussen
Haven Festival vender tilbage i 2018 og har netop offentliggjort de 12 første navne.

Hipsterfavoritten Haven Festival, der debuterede på Refshaleøen i 2017, vender tilbage i 2018. Torsdag morgen offentliggjorde festivalen de første 12 navne, og der er store stjerner på plakaten.

Arcade Fire, Ariel Pink, Big Thief, Brockhampton, Cancer, Einstürzende Neubauten, Kevin Morby, Moses Sumney, Thåström, Unknown Mortal Orchestra, Kamasi Washington og The Royal Danish Orchestra.

Se billederne: Haven blomstrede på Refshaleøen

De canadiske stjerner fra Arcade Fire, som spillede på Roskilde Festival i sommer og høstede masser af stjerner for koncerten på Orange Scene, er det foreløbige hovednavn og får altså selskab af masser af andre musikere. Bl.a. kan man også opleve danske Cancer og den amerikanske Ariel Pink.

Læs også: Arcade Fire viste deres store vingefang ved smuk Orange-koncert

Festivalen er skabt af Claus Meyer, Mikkel Borg-Bjergsø samt Aaron Dessner og Bryce Dessner fra bandet The National. Haven Festival fokuserer ikke kun på musikken, men har også et stort fokus på mad og øl.

Haven Festival finder sted på Refshaleøen 10. og 11. august 2018, og billetterne er sat til salg her.

Hvad: Haven Festival
Hvor: Refshaleøen
Hvornår: 10. og 11. august