Føj til favoritter Del Send
Byliv | 27/12/17

Ikonisk Tivoli-forlystelse rives ned efter 29 år

  • Snurretoppen i fuld fart trækker striber af lys efter sig. Foto: Torben Christensen

    Snurretoppen i fuld fart trækker striber af lys efter sig.

    Foto: Torben Christensen
  • Snurretoppen tilbbage i 2002. Foto: ANNETT BRUHN

    Snurretoppen tilbbage i 2002.

    Foto: ANNETT BRUHN
  12  
Populær forlystelse i Tivoli lukker til nytår. Ny og hemmelig afløser på vej.

Rundt og rundt og rundt og rundt og...

Snurretoppen i Tivoli har gennem de seneste 29 år kørt mere end 13 millioner ture og gjort både børn og voksne rundtossede og svimle. Men nu er det slut. Nytårsaftensdag er sidste gang, der er mulighed for at få en tur i den klassiske folystelse. Snurretoppen skal fjernes, og der skal gøres plads til en ny familieforlystelse.

Se også billederne: Kig indenfor i Tivolis splinternye madmarked

Nytårsaftensdag kan alle, der har lyst, komme forbi Tivoli, og når entréen er betalt, kan man få sig en gratis tur i Snurretoppen, inden det er slut.

Snurretoppen tilbbage i 2002. Foto: ANNETT BRUHN

»Det er lidt med vemod at sige farvel til en populær forlystelse som Snurretoppen, omvendt så kan gæsterne se frem til en familienyhed, der sparker biiip. Tænker, der er mange fans af Snurretoppen, der kigger forbi og tager en sidste tur,« siger Tivolis pressechef Torben Plank.

Se også billederne: Tivoli fra 1865 til i dag

Snurretoppen havde premiere i 1988 og har kørt 13.920.000 ture. Den nye forlystelse, der kommer til at erstatte Snurretoppen, er endnu hemmelig, men det bliver en »vild familieforlystelse«, lyder det fra Tivoli. Den nye forlystelse står klar til sommersæsonen 2018.