Føj til favoritter Del Send
Byliv | 19/07/18

Guide: Her er din weekend i København

  • København. Christianshavn Kanal. Foto: Linda KastrupKøbenhavn. Christianshavn Kanal. Foto: Linda Kastrup
  • Rockgruppen Gasolin dannedes på Christianshavn i 1969. Nu kan du komme på byvandring og høre om bandet og bydelen. Foto: PIERRE SALES

    Rockgruppen Gasolin dannedes på Christianshavn i 1969. Nu kan du komme på byvandring og høre om bandet og bydelen.

    Foto: PIERRE SALES
  • Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Byvandring, elektronisk musik, fredagsbar, pokebowls og middag på Michelinrestaurant. AOK giver tips til, hvad du skal lave i København.

Hent sommermad på ny restaurant

Temperaturerne når næsten Honolulu-niveau i København i disse dage, så hvad er mere oplagt end at spise frisk fisk på hawaiiansk maner, mens solen bager?

Det er der nu mulighed for at gøre i Indre By, for her har Olioli slået døren op til sit spisested nummer to. Olioli begyndte sit eventyr i efteråret 2017 på Frederiksberg, hvor de som nogle af de første serverede den hawaiianske fiskesalat poke for københavnerne. Stedet blev lynhurtigt populært, og i juni i år kårede AOKs læsere og jury Olioli til Byens Bedste Takeaway.

Nu har den pastelfarvede poke-pusher så sat sig for at servere pokebowls for endnu flere københavnere fra sit nye spot på Frederiksborggade 31. Det nyåbnede spisested ligger tæt på både Ørstedsparken og Søerne, så på en varm sommerdag kan man svinge forbi og hente en skål med enten tun, laks, rejer, and, kammusling eller tofu og derefter indtage den under åben himmel i nogle af byens kønne omgivelser.

Læs mere om Olioli her.

Hvad: Olioli
Hvor: Frederiksborggade 31, København K

Rockgruppen Gasolin dannedes på Christianshavn i 1969. Nu kan du komme på byvandring og høre om bandet og bydelen. Foto: PIERRE SALES

I Gasolins fodspor

Fik du ikke nok af Kim Larsen, da han og Kjukken spillede gamle kendinge som »Langebro« og »Midt om natten« i Tivoli i fredags, kan du nu tage på en guidet tur og blive endnu klogere på en del af historien om Danmarks nationalskjald.

Fredag 20. juli er der byvandring på Christianshavn, og her er temaet Gasolin. Hør bl.a. om steder som Fingerbøllet og Stærkodder, og kom op i Vor Frelsers Kirkes tårn.

Det koster 100 kr. at være med, og turen varer cirka halvanden time.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: Byvandring
Hvor: Christianshavn
Hvornår: Fredag 20. juli kl. 17

Fredagsbar med hot pot

Det er nemt at overse i farten, når man cykler ad Vesterbrogade, men der gemmer sig et særdeles godt cocktail-spot i gården bag Halifax og Føtex. Navnet er Lidkoeb, og her finder man flere gode drinks, end det er muligt at indtage på en enkelt aften.

Siden maj måned har Lidkoeb haft besøg af pop-up-restaraunten Hot Pot Republic, som er mester i den sociale servering hot pot, hvor man sidder sammen og tilbereder sin mad ved at koge den i en suppe, som er placeret i en stor gryde midt på bordet. Nu er det ved at være sidste chance for at få sig en omgang kinesisk fondue under de kulørte lamper i Lidkoebs gårdhave, inden Hot Pot Republic siger farvel og tak for denne gang 28. juli, så hvorfor ikke kombinere fredagsbaren med en social middag i denne uge?

Læs mere og book bord her.

Hvad: Hot Pot og cocktails
Hvor: Lidkoeb, Vesterbrogade 72B, København V
Hvornår: Til 28. juli

Elektronisk på bølgen

Netop hjemvendt fra Ibiza med lækre sommertoner i bagagen indtager Kenneth Bager pladepulten på Kalvebod Bølge lørdag eftermiddag.

Her sender den garvede DJ elektroniske solskinsrytmer ud over havnen, og man kan lytte med ganske gratis.

Kenneth Bager spiller fra kl. 14 til 21.

Hvad: Kenneth Bager
Hvor: Bølgen, Kalvebod Brygge 1-3, København V
Hvornår: Lørdag 21. juli kl. 14 til 21

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Michelinrestaurant får fint besøg

Søndag aften får den Michelinbelønnede restaurant 108 besøg af to dygtige herrer med koreanske rødder.

Sung Anh har arbejdet på flere Michelinrestauranter rundt omkring i verden og står i dag bag sin egen, Mosu, som han i 2017 rykkede hele vejen fra San Francisco til Seoul. Han mestrer det multikulturelle køkken, og det kan man smage søndag aften, når han står i køkkenet sammen med Kim Byung-jin og 108's koreanskfødte køkkenchef Kristian Baumann.

Kim Byung-jin har ligeledes erfaring fra stribevis af berømte spisesteder, og i Sydkorea driver han sin egen trestjernede Michelinrestaurant med stort fokus på bæredygtighed og grundlæggende principper fra den koreanske madkultur.

De tre kokke står hver især for tre retter, og sammen laver tre snacks, så aftenens gæster skal i alt spise sig igennem 12 serveringer.

Prisen er 1.200 kr. per person. Vinmenu inkl. vand og kaffe kan tilkøbes for 800 kr.

Læs mere og book bord her.

Hvad: Potluck Dinner
Hvor: Restaurant 108, Strandgade 108, København K