Omtale
Føj til favoritter Del Send
Vinterferie | 09/02/18

Gå bananas i millioner af Lego-klodser i vinterferien

  • I vinterferien forvandles Bella Center i København til Lego World. I år er det 10. gang klodserne rykker ind. Her et billede fra 2017. Foto: Ida Guldbæk Arentsen

    I vinterferien forvandles Bella Center i København til Lego World. I år er det 10. gang klodserne rykker ind. Her et billede fra 2017.

    Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lego-klodsen fylder 60 år. Det skal fejres med masser af Lego-sjov, når Bella Center fyldes op med de farverige klodser og hele 43 forskellige temaer.

I vinterferien forvandles Bella Center i København igen til et sandt paradis for Lego-entusiaster. For 10. år i træk danner Bella Center rammen om en byggeplads, hvor hele familien kan bygge amok.

Lego World breder sig over 18.000 kvm2, og vil bugne af klodser og byggepladser for børn i alle aldre. 43 forskellige områder indrettes med forskellige temaer, og man kan lege med de forskellige linjer af Lego lige fra Duplo til de yngste til Ninjago og Technic til de lidt mere fingernemme.

Se også: Se billederne fra Lego World 2017

Man kan også være med til at bygge den enorme Lego Speed Champions McLaren 720S i fuld størrelse færdig - den består af intet mindre end 280.000 Lego-klodser. Eller man kan bygge sin helt egen talende robotven.

Lego-klodsen fylder 60 år

I år har Lego-klodsen 60 års-jubilæum og det fejres med et nyt og stort historisk område med Lego-modeller fra de sidste mange år, hvor også nogle af de allerførste Lego-modeller er iblandt.

»Det er i år 10. gang, at vi åbner op for Lego World i København, og man kan virkelig mærke på vores mange gæster, at LEGO World er noget, danskerne har taget til sig. Det er blevet en lige så fast tradition at tage forbi Lego World i vinterferien, som det er at tage Legoland om sommeren, og det glæder vi os meget ved. Vi lover, at vi har gjort vores absolut ypperste for igen at levere et fantastisk oplevelsesunivers til vores mange trofaste gæster, hvor der både vil være et bredt spektrum af nyheder såvel som gamle kendinge,« siger Line Ann La Cour, der er projektleder for årets Lego World.

Læs også Planetariet er klar med spritny udstilling: Kom med ud i rummet

Billetter til LEGO World koster 149 kr. per stk. Børn i alderen 0 til og med 2 år kommer gratis ind. Billetter kan købes i indgangen eller her.

Hvad: Lego World
Hvor: Bella Center, Center Blvd. 5, 2300 København S
Hvornår: Den 15. - 18. februar kl. 10-17

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register