Af ornitologen 9. October 2008
Goddag, goddag...!!!
Jeg læste for nylig en meget pudsig, sarkastisk og utrolig tilsvinende anmeldelse af min stamcafé, Guldanden.
Artiklen var bragt i Berlingske Tidende, skrevet af en af disse selvfede madanmeldere, med efternavnet Frank.
Måske han er ulykkelig, deprimeret, eller noget andet alvorligt og personligt. Måske han havde drukket for meget af nogle af de rødvine, den type sikkert nasser til sig i kassevis.
Hvorom alting er, brugte han en del spalteplads på at kompromittere og nedgøre en café og restaurant, som dagligt glæder rigtig mange mennesker.
Det kunne ganske vist lyde som om maden ikke behagede mandens forfinede smagssans, og det er da i orden.
Men faktisk taler vi altså om en eneste mands oplevelse, ja, okay, han havde vist selskab af sin bror, som sikkert fik maden gratis over anmelderbroderens spisebudget, og derfor nok skulle vide at støtte brormands ubehageligheder.
Jeg har spist og drukket kaffe på Guldanden over 100 gange, har medbragt utallige venner og bekendte, familie, sportsfolk fra både tennis- og badmintonklubber på Østerbro, sågar enkelte søde piger, som alle har indtaget vådt og tørt på Guldanden.
Jeg har aldrig, simpelthen aldrig, oplevet en nævneværdig episode med en utilfreds kunde. Hverken m.h.t. maden, stemningen eller servingen. Desværre Hr. AnmelderFrank, udelukkende tilfredse kunder.
Denne (-og alle andre madanmeldere) burde holde sig for øje, at han blot er en lille mand ud af rigtig mange mennesker, som spiser rundt omkring i København.
Men hans enkeltstående oplevelse bliver læst af sikkert mange tusinde.
Dette kan skade et seriøst og velfungerende etablissement enormt, da de øvrige og meget tilfredse kunder, ikke er hverken journalister eller madanmeldere, som viderebringer deres positive oplevelser til et stort dagblads læsere.
Men måske disse madanmelderes fine smagssanser og journalistiske magt er steget dem så meget til hovedet, at de fuldstændig vil blæse på, at deres tilsvining af et spisested kan have fatale konsekvenser, sålænge inderkredsen kan sidde og godte sig over og grine af deres velvalgte ord, og sålænge der bliver fedtet og skrabet for dem, når de viser sig på spisesteder, hvis tjenere eller ejere genkender dem. Dette forhold er endnu mere misvisende, for så vil kok og tjenere netop anstrenge sig en tand ekstra for at behage bladsmøreren, og maden vil ikke svare til hvad de øvrige kunder får serveret.
Jeg må nok erkende, at der alligevel findes værre job end det at være P-vagt, ...gæt selv...!!!
God mad og stemning kommer i bund og grund an på den enkeltes personlige smag og behag, så kom selv og se, fornem og spis.
Jeg tillægger ikke Hr. Madanmelder Franks arrogante artikel andet end et surt personligt opstød, som burde have disse ord med på vejen.
Jeg vil fremover, forhåbentlig i selskab med mange rare mennesker, nyde både min kaffe og noget god mad på Guldanden.
Det er et unikt sted med en unik beliggenhed, nogle rare ejere og ansatte, som ikke på nogen måde fortjente eller fortjener de ord Hr. Frank gav dem med på vejen.
Venligst og velbekomme,
Hr. Stig kaffenyder og tilfreds kunde.
Af ornitologen 8. August 2008
Hej fra Stig...
Jeg må på det varmeste anbefale dig at kigge forbi så snart som muligt, for der er ingen tvivl om sagen, ...blandt et hav af muligheder på Østerbro er Guldanden mit foretrukne kaffe- og spisested!
De 2 seriøse bornholmergutter, som driver stedet, sørger for en god, afslappet stemning, de går op i at detaljerne er i orden, og deres ansatte efterkommer og husker min smag og særlige ønsker.
Ud over den udemærkede aftenmenu, vil jeg især anbefale deres billige morgenmadstilbud, som serveres indtil klokken 14:00.
Mættende, friskt og sundt, og ægget er altid "smilende".
Kaffen, hvilket er "uhyre" vigtigt, er mere end velsmagende.
Ganske gratis er der samtidig verdens bedste udsigt til et rigt fugleliv på Sortedamssøen, i god afstand fra trafikken på Østerbrogade.
Det nyder jeg næsten hver dag, ikke mindst fordi bydelens kønneste piger konstant suser forbi i farverigt løbetøj.
Læse dagens avis, kigge rundt, skrive, spise og drikke, ...et mere eventyrligt sted at gøre det finder du ikke midt i en storby.
4 1/2 kokkehuer med 2 pile opad.
Tra la la og god fornøjelse!
Stig H.

Fru Hedegaard
aline
mthvl2002
Arjuna Saigon
else
Graabrødre Kammerkor
camilla_slowik@hotmail.com
Vulve Sonax
jazzpeter65
1901