Oplevelsesmuseer
Udstillingsbygninger
Øvrige museer
Tag med på opdagelse til det ukendte Refshaleøen, når vi sammen med kunstner og historiefortæller Annette Skov går på opdagelse i det gamle industriområde.
Refshaleøen var for små tyve år siden et levende værftsområde med en stærk arbejderkultur, store maskinhaller og larmende motorer. Det store havneområde ligger nu hen som et spor fra en tid der var.
Værftet Burmeister & Wain er for længst lukket, men mange af bygningerne står der stadig. Nogle er tomme, andre har fået nyt liv.
Annette Skov tager os med ind i det ukendte land, hvor vi finder spor, mærker stemninger og møder kunstnere, der har Refshaleøen under huden - ligesom Annette selv.
Turen bliver en rå og inspirerende opdagelsesrejse i det kolde København. Tag godt med varmt tøj på.
Den hemmelige tur foregår på engelsk, alternativt dansk - afhængig af tilmeldingerne
Dato og tid: Lørdag den 9. februar 2013 kl. 14.00 - 16.00
Sted: Refshaleøen - alle tilmeldte modtager en mail i ugen op til arrangementet med angivelse af præcist mødested.
Arrangør: Dansk Arkitektur Center
Pris: 75 DKK / 10 EUR, tilmelding nødvendig via link på www.dac.dk