Kunstmuseer
Impressionismen var et opgør med de akademiske idealer og traditioner i Frankrig omkring midten af 1800-tallet. Hør hvorfor de franske impressionister provokerede den etablerede kunstverden med deres gengivelser af hverdagslivet i Paris’ gader og deres fascination af lysreflekser, farve og bevægelse.
Med en ny maleteknik forsøgte de at overføre øjeblikkets indtryk til lærredet, og lagde afstand til gamle dogmer om mytologiske, religiøse og historiske emner som kunstens vigtigste mission.
Billetter til dagens rundvisning kan afhentes ved billetsalget i Kælderfoyeren samme dag. Der er et begrænset antal billetter, og de kan ikke forudbestilles.
Gratis entré til museet og til rundvisningen.