Kunstmuseer
Tag til impressionisternes Paris i vinterferien på Ny Carlsberg Glyptotek
I vinterferien kan du komme med på en rejse tilbage til impressionisternes Paris på Ny Carlsberg Glyptotek.
I værkstedet øver vi os i at male lys, luft og bevægelse som Claude Monet, Edgar Degas og Pierre-Auguste Renoir. Her kan du også få udleveret et skattekort, der tager dig og din familie på en farverig opdagelsesrejse i impressionisternes ”lysmalerier”.
Hver dag kl. 12 kan du komme på rundvisning med en kunstformidler. Her undersøger vi, hvordan impressionisterne maler deres synsindtryk af virkeligheden. Hvordan maler man bevægelse? Hvilken farve har lyset? Og hvor mange farver kan der være i en skygge?
Værkstedet (for de 5-12-årige) er åbent fra den 9.-17. februar 2013, kl. 11-16
(Grupper, der besøger børneværkstedet, må maks. være fem personer ad gangen inkl. voksne)
Daglige rundvisninger for børn kl. 12: "Monet og indtryksmalerne"
Daglige rundvisninger for voksne kl. 14: "Maleriet som synsindtryk - Degas, Monet og Pissarro"
Entré
Voksne: 75 kr.
Børn og unge under 18 år: fri entré
Grupper (10 personer eller derover): 50 kr. pr. person
Søndag: Gratis adgang
Årskort: 200 kr.
Åbningstider
Tirsdag - søndag 11-17. Mandag lukket.