Fredag d. 23 November åbner ARtrouble dørene til en spændende og farverig udstilling med VCIVA. Den 35-årige Veronica Civa, som går under kunstnernavnet VCIVA, fremviser en række nye værker udformet med akryl på lærred.
VCIVA skaber værker med udspring i det spontane og improviserende - en metode der lader udtrykket være udviklende. Skiftende farvedimensioner med streger og figurative former, danner rammerne om et metaforisk udtryk.
Det visuelle arbejde med at udtrykke oplevelser af livets forunderlige rejse på godt og ondt, bygges op omkring spejlbilleder af alt hvad der bevæger sig på hendes vej. Det indre og det ydre i en evig rotation, for at få det hele til at gå op i en højere helhed.
Udstillingen hos ARtrouble, præsenteres i charmerende lokaler hvor indretningen af forskellige historiske tidsrum mødes. I forening med VCIVA's værker opnåes en synergieffekt - der inviterer tilskueren til en oplevelse med mange farvestrålende indtryk.
Fernisering fredag d. 23 November 2012
kl. 16 - 19
Udstillingen kan ses fra Fredag d. 23 November - 21. December 2012
hos:
ARtrouble
Hellerup Strandvej 138
2900 Hellerup
www.ARtrouble.dk
+45 53571077
VCIVA
www.vciva.com
Modtag vores faste nyhedsbrev med guides til ugens bedste oplevelser og sidste nyt fra byen. Vi sender det til dig, når en ny uge skydes i gang, og når weekenden nærmer sig.
Tilmeld dig vores breaking-nyhedsbrev og få de vigtigste og største nyheder fra København direkte i indbakken.