I løbet af 70 dage vil København danne rammen om udfoldelsen af 70 danske og internationale samtidskunstneres værker. Det er tredie gang, at festivalen løber af stablen. Som noget nyt vil festivalen i år have sin ene base i det gamle Carlsberg-område, mens Kunsthallen Nikolaj vil være festivalens andet hovedkvarter. Derudover vil man kunne opleve en række kunstværker under åben himmel langs havnen og i flere af byens kunsthuse.
Kurator Charlotte Bagger Brandt forklarer om U-Turn
"Det er stor festival for samtidskunst, hvor 65 kunstnere fra hele verden udstiller. Det er en udstilling, der skal pirre folks nysgerrighed og få os til at vende blikke ind mod os selv og tænke i nye baner. Udfordre vores opfattelse af verden. Der er maleri, skulptur, installationer, video, performances, der kan minde om teater, aktioner, der finder sted i det offentlige rum og som griber ind i publikums gøren og laden," siger hun og håber, at U-Turn gæster går lidt forandrede hjem:
"Når gæsterne har besøgt U-Turn, håber jeg, at de har oplevet noget nyt. Og udover selve udstillingen, at det var interessant at opleve det område på Carlsberg, hvor U-Turn finder sted. Det er grundlagt af den unge brygger, der også grundlagde glyptoteket, hvor han blandt andet viste, det der var samtidskunst på hans tid. Man kan se den smukke kulturhistoriske park og Akademibygningen og man kan se Tappehallerne, som jo er et stykke arbejderhistorie. Oveni får man de udstillende kunstnere, der kan give nye bud på hvor vi står. For mig stiller kunst spørgsmål ved verden."
Man kan selv være med til at skabe bykunst, når Rådhuspladsen i efterårsferien bliver udstyret med omkring en halv million legoklodser. Læs mere her.
Læs om flere samtidskunstfestivaler og kunstmesser i AOK's guide til en weekend fuld af kunst.
Læs mere om festivalen på U-turns egen hjemmeside.
Datoerne vedr. U-Turn Kvadriennalen er forkerte.
Den varer fra 5. September til 9. November 2008