TOWER SESSION: MARCO EVARISTTI “AS ABOVE SO BELOW”
“Jeg forlader Sisyfos ved bjergets fod. Man genfinder altid sin byrde. Man må tænke sig Sisyfos som en lykkelig mand.”
(Fra Albert Camus, Sisyfos-myten.)
Til torsdagens Tower Session inviterer kunstneren Marco Evaristti på en Sisyfosvandring, der tager sin begyndelse fra foden af Nikolaj Kunsthals gamle kirketårn og fortsætter op i tårnet ad en rød løber – en vandring op ad berømmelsens, karrierens, udfordringernes, smertens, succesernes og livets vej. For at nå toppen og det endelige mål stilles den besøgende, på Sisyfosvis, over for en sidste udfordring, inden vandringen atter fortsætter ned ad kirketårnets trappe.
Marco Evaristti, som er kendt for sine til tider provokorende kunstværker, er født i Chile, men har boet det meste af sit liv i Danmark. I 2000 vakte Evaristti opsigt med installationen Helena, hvor publikum blev opfordret til at tænde for blendere indeholdende små levende fisk.
Gratis når entré (20 kr.) er betalt.