En sangfugle jukebox, et underjordsperiskop med indbygget bor, eller hvad med et frøperspektivperiskop!
Hartmut Stockters transportable opfindelser er en særegen blanding af æstetiske objekter og instrumenter, som umiddelbart giver sig ud for at kunne tilbyde et nye perspektiver på landskabet omkring os.
Læs også: De 5 hemmelige museer
Udstillingen, der i dag åbner på udstillingsstedet Skulpturi.dk, har meget passende fokus på vinterlandskabet. Ifølge pressematerialet vil udstillingens værker give en indre oplevelse af, hvordan det kunne være at bo på en kælk i et varmt telt og observere fugle eller se på blomster under sneen. Jeg glæder mig til at se hvilke nye kringlede blik på landskabet Hartmut Stockter foreslår.
Hvad: Udstillingen 'Beskeder fra et hi'
Hvem: Hartmut Stockter
Hvor: Skulpturi.dk, St Kongensgade 3, baghuset
Hvornår: Fernisering: Fre. 20. januar 17-20. Herefter: Ons.–lør. kl. 12-17. frem til 18. februar.
Hvordan: Skulpturi.dk