Gallerier
Oplevelsesmuseer

Den spanske kunstner José Garciablanca, der til daglig bor i Sevilla, udstiller nu en række sensuelle malerier i Galerie Eros. Temaet i José Garciablancas nye malerier er den nøgne kvindekrop, skildret med inspiration fra nogle af verdenskunstens store mestre.
José Garciablanca blev født i Sevilla i 1966 og har siden år 2000 udstillet i flere forskellige lande, bl.a. USA, Irland og Frankrig, samt i adskillige byer i Spanien. José Garciablancas kvindetyper og kompositioner er inspireret af blandt andre Botticelli (1445-1510) og Modigliani (1884-1920), men stilen og farvesproget er alligevel helt hans egen med et anstrøg af tegneserie og humor.