…
En hård succes fra kunstmuseet ARoS i Aarhus er forlægget til Gl. Strands nye udstilling "Blomsten og cigaren". Fernisering finder sted fredag 25. januar, og herefter kan publikum nyde erotisk modernisme af blandt andre Edward Weie og Ebba Carstensen.
"Det er fantastisk at se værkerne folde sig ud i en helt ny sammenhæng. Ikke kun i forhold til de nye formelle idéer i tiden, men også som kulturelle dokumenter om forholdet mellem mænd og kvinder, og om kunstnernes forestillinger om det mandlige og det kvindelige," siger tilrettelægger Lennart Gottlieb.
Malerierne er fra første halvdel af det 20. århundrede, og fokus ligger på spillet mellem kønnene. Ophængt ved værkerne er en række citater, der giver beskueren et indtryk af nybruddet i holdninger til køn og identitet.
Hvad: "Blomsten og cigaren"
Hvor: Gl. Strand Kunsthal,
Hvornår: Fra fredag 25. januar 2013 til søndag 12. maj 2013.
Hvordan: Entré koster 60 kroner.