AOK anbefaler
Kunstmuseer
En vandring gennem 700 års kunst. Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri.
Intet andet museum i landet kan vise et så fyldigt spænd af kunstens historie. Fra den tidlige renæssance til kunsten af i morgen med mesterværker af nogle af kunsthistoriens absolutte sværvægtere, såsom Mantegna, Cranach, Tizian, Rubens og Rembrandt, Picasso, Munch, Nolde og Matisse.
Samtidig byder museet på en vandring gennem dansk kunst fra Abildgaard, Eckersberg og Købke over Hammershøi, Willumsen og Krøyer til COBRA-malerne, Kirkeby, Kvium, Tal R og Olafur Eliasson.
Læs mere om samlingerne herDe mange særudstillinger på Statens Museum for Kunst giver fyldige nedslag i kunstens historie. Udstillingerne tager afsæt i museets forskning og er ofte blevet til i samarbejde med internationale kollegaer.
Museet arrangerer omvisninger både i samlingerne og i udstillingerne. Der er gratis temaomvisninger i samlingerne flere gange om ugen og særlige omvisninger for børn.
Du kan også nyde en velfortjent pause med udsigt over Østre Anlæg i museets cafe, der byder på et alsidigt menukort med brunch, lækre lune retter, sandwich og kager samt kolde og varme drikke.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.