Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 16/02/12

Stærkt kvindeligt blik

  • Sophie Taeuber-Arp: »Bar Aubette«, 1926-28. Rekonstruktion 1:1, 1998, træ og MDF-plader, bemalet.  Foto: Samlung Haus Konstruktiv, Zürich.

    Sophie Taeuber-Arp: »Bar Aubette«, 1926-28. Rekonstruktion 1:1, 1998, træ og MDF-plader, bemalet.

    Foto: Samlung Haus Konstruktiv, Zürich.
Dynamiske og banebrydende værker af kvindelige avantgardekunstnere får en fortjent plads i solen på Louisianas store forårsudstilling.

Grammofonplader og spejle, surrealistiske bylandskaber med drømmeagtige figurer og androgyne selvportrætter er blandt de motiver, blikket møder. De var ikke blot fremme i skoene i deres kunstneriske eksperimenter. De udvidede også rammerne for forestillingen om kvindelig identitet.

Louisianas store forårsudstilling »Avantgardens kvinder 1920-1940« giver markante, kvindelige kunstneres banebrydende indsats i de to nyskabende tiår en fortjent plads i solen. På den fint opbyggede udstilling er der fokus på pionerindsats, et anderledes kunstnerisk blik, en særlig sensibilitet, diskussion af kvinderoller og betydningen af netværk.

Læs også: Skønhed og kaos på Louisiana

Der er en åbenhed og grænsenedbrydning på færde i hovedparten af de udstillede værker, som virker inspirerende. I 2009 åbnede Centre Pompidou i Paris en omfattende præsentation af værker af kvindelige kunstnere på udstillingen elles@centrepompidou, og nu slår Louisiana dørene op for den relevante og klart signalerende udstilling af otte kvindelige avantgardekunstnere – et flot præsenteret resultat af grundig research i samarbejde med Kunstsamlung Nordrhein-Westfalen i Düsseldorf.

Værker forud for deres tid
Noget tyder på, at vi nu er interesserede i at lade de kvindelige kunstneres æstetiske nyskabelser og erfaringer få mere plads i det kulturelle billede. Kunsthistorien genskrives. Grænserne er i flere tilfælde brudt ned mellem kunst og kunsthåndværk.

Det er ikke hverdagskost at møde en smuk frakke i en montre på en kunstudstilling. I tilfældet Sonia Delaunays konstruktivt mønstrede frakke til Gloria Swanson giver det mening. Et kunstværk lige til at tage på.

Læs også: Fem gode museumsbutikker

Flere af kunstnerne ser rum på en dynamisk måde. Russisk-fødte Katarzyna Kobros stærke og klare rumskulpturer, Sophie Taeuber-Arps konstruktivt dekorerede café »Bar Aubette« og Florence Henris fotografiske værker med motiver med spejleffekt er fine eksempler. Det er udstillingens fortjeneste, at den viser værker, der er forud for deres tid.

Man stopper op ved Germaine Dulacs film »Præsten og konkylien« fra 1927, som er den første surrealistiske stumfilm. Ligesom Sophie Taeuber-Arps betydning som central kraft i etableringen af den konkrete kunst i Europa fremhæves. Lys og skønhed er der i hendes og Sonia Delaunays farvekompositioner. Overraskende og dristige er forfatteren og fotografen Claude Cahuns androgyne, iscenesatte selvportrætter og flere af Dora Maars surrealistiske fotografier.

De banede vejen
Vores egen avantgardekunstner Franciska Clausen, som også udstillede på Cercle et Carré i Paris som flere af de repræsenterede, er ikke med på udstillingen. Det kunne hun godt have været – også selv om hun ikke var helt så radikal. Udstillingens markante kvinder har banet vej for senere kunstnergenerationer. Spørgsmål om identitet og kunstnerisk selvforståelse er vigtig i aktuel kunst.

Louisianas udstilling sender et vigtigt signal om værdien af kvindelige kunstneres æstetiske nyskabelser. Et eksempel til efterfølgelse.

Hvad: »Avantgardens kvinder 1920-1940«.
Hvor: Louisiana Museum of Modern Art
Hvornår: Tirs- fre 11-22, lør, søn og helligdage 11-18. Mandag lukket. Til den 28. maj 2012.

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media