Få undervisning i tegneteknik som på Thorvaldsens tid.
Det er et af tilbudene til børn fra
Thorvaldsens Museum, som i sommerferien laver Sommertegneskole for børn. Børn i alderen otte til 13 år kan under vejledning af museets tegneundervisere selv prøve kræfter med de kreative evner.
Thorvaldsen var selv kun 11 år gammel, da han startede på Kunstakademiet i København, hvor det første, man skulle lære, var at tegne. Kurset kræver tilmelding til museet på forhånd, og det kører den 20. og 27. juli, samt den 3. august.
Hvad: Sommertegneskole for børn
Hvor: Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2
Hvornår: 20. og 27. juli, samt 3. august.
Hvordan: Tlf. 33321532 eller på thm@thorvaldsensmuseum.dk