Søndage for børn præsenterer et program fyldt med oplevelser for hele familien. På Scenen er alle inviteret til at udforme store kunstværker i samarbejde med museets kunstnere, der styrer slagets gang, og i Værkstedet kan børn skabe kunstværker med materialer af enhver art. Museets Café serverer hyggelig familiebrunch, og der er børneomvisninger på tværs af museets samlinger i løbet af dagen.
Program:
Børneudstilling: Liv og døden
Hvad er livet, og hvordan opdager man sig selv? Hvordan kan liv visualiseres? Tag børnene med til en udstilling, der sætter tanker i gang om livet og døden.
Kl. 10-17 (Gratis)
Tegnesalen
I finder tegnesalen i præsentationen af Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900. Grib papir og blyant og deltag i konkurrencen om månedens tegning.
Kl. 10-17 (Gratis)
Match-SMK. Et familiespil
Prøv familiespillet "Match-SMK" i præsentationen af Europæisk Kunst 1300-1800. Spillet er et tilbud særligt til familier med børn fra 6 års alderen, som i udstillingen kan sætte sig ved et af bordene, tale om malerierne og dyste om at vinde spillet.
Kl. 10-17 (Gratis)
Scenen: "Hejs flaget - det er forår!
Så skal der males flag - det danske, det svenske eller måske det italienske. Det kan også være et helt nyt flag. Du bestemmer hvordan dit flag skal se ud. Vi har masser af karton og farver. Du har fantasien. Det er gratis - kom og vær med
Kl. 11-15 (Gratis)
Børnenes Værksted
Kunstneriske udfordringer i ler, papir, lærred, maling, blyanter, limpistoler og pensler.
Kl. 10.30-16.30 (45 kr.)
Caféen
Kom til hyggelig familiebrunch i museets café! Alle søndage serverer Caféen smagfuld brunch for både børn og voksne. Der kan reserveres bord på telefon: 33 74 86 65
Kl. 10.30-15 (169 kr. voksne/65 kr. børn inkl. kaffe, the og vand ad libitum samt lille glas juice)
Museets samlinger
Omvisninger for børn ifølge med voksne hver søndag.
Kl. 13 / (Gratis)