Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 15/01/13

Skovfestival vokser op i Rundetårn

Tidspunkt

Rundetaarn - Koncert- og udstillingssal

Købmagergade 52 A
1150 København K

Åbningstider

Fra 1/9 - 31/5: Hverdage(incl. lørdag)kl. 10-17, søndage kl. 12-17.Fra 1/6 - 31/8: Hverdage(incl. lørdag) kl. 10-20, søndage kl. 12-20. Medio oktober til medio marts tirsdag og onsdag tillige 19-22

Kontakt

33 73 03 73
 

 

  • Omtrent 13 procent af Danmark er dækket af skov, og det vil Skovfestivalen i Rundetårn vise dig meget mere af. Her har fotografen fanget et sceneri ved Mariager i Himmerland. Foto: Annelene PetersenOmtrent 13 procent af Danmark er dækket af skov, og det vil Skovfestivalen i Rundetårn vise dig meget mere af. Her har fotografen fanget et sceneri ved Mariager i Himmerland. Foto: Annelene Petersen
Gennem syv uger lægger Rundetårn arealer til Københavns største fejring af danske bøgetræer og asiatisk regnskov.

...

Det kan være svært at huske her i januar, at de københavnske parker igen en dag bliver grønne. Det kan sidste skud på stammen for festivaler måske lave om på, for den handler nemlig om skove. Både dem du finder i kongeriget Danmark, og dem du skal ud at flyve for at finde. For at opleve festivalen behøver du dog ikke engang stige ombord i et S-tog, for alle arrangementerne foregår i Rundetårns udstillingssal.

Børn og voksne får glæde af den nye festival, der for de yngste lokker med træskæring og et kig ind i orangutangen Mikos liv. For de voksne er der en række foredrag om den danske skov, ligesom der også er planlagt et lidt mere kuriøst indslag om ingefær. De samme ønsker om bevaring af unik natur handler det også om, når Skovfestivalen viser en danskproduceret dokumentar om forskeren Ida Theilades arbejde i Cambodjas regnskov.

Det er to danske initiativtagere, der står bag festivalen om den grønne natur på jorden. Festivalen har opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening, Danida og endda også Polens Turistråd. Målet er vise hvad skoven indeholder, og hvordan man kan passe på den for eftertiden.

Højdepunkter fra skovfestivalens program

"Smagen af granskov"
Gran er der masser af i de danske skove, og dette foredrag med forfatterne Hanne Bjørndahl og Julie Swane viser dig, hvordan nålene kan blive en del af køkkenet. Arrangementet finder sted lørdag 19. januar klokken 14.00 til 17.00.

Visning af "REDD in Prey Long"
Dokumentarfilm af Ida Theilade med efterfølgende debat om bevarelsen af Cambodjas regnskov. Filmen bliver vist onsdag 23. januar klokken 17.00 til 18.30.

Ingefær: Mere end bare en knold
Ingefærroden har mere end 2.000 ligesindede, der både heler og gør gavn i gryderne. Botaniker Axel Dalberg Poulsen fortæller om ingefær i tropiske skove og botaniske haver, og hvad den fine rod kan bruges til. Det sker torsdag 24. januar klokken 16.00 til 18.00

Oialla-chokolade: Vild, økologisk og i verdensklasse
Chocolatier fortæller om kakaobønner, han har fundet i Amazonas. Det er der kommet "en af verdens bedste chokolader", lover arrangøren. Smag med søndag 3. februar fra klokken 14.00 til 16.00

Orangutangen, skovens menneske
Det handler om en af menneskets nærmeste artsfæller, nemlig de rødhårede primater orangutangen, som du og jeg har 97 procent til fælles med. Den menneskelige artsfætter er i dag truet, og danske Lone Dröscher Nielsen fortæller i dette foredrag om, hvordan hun i tyve år har kæmpet for orangutangens overlevelse i Indonesien. Hør med tirsdag 12. februar klokken 19.15 til 20.30.

Miko går i skovskole
Denne eftermiddag kan børnene komme tættere på orangutangen Miko, der som lille blev forældreløs. Heldigvis blev han reddet, og befinder sig nu på et orangutangcenter, der passer på ham. Her lærer han at klatre i træer og klare sig selv, når han en dag selv skal tilbage til regnskoven. Arrangementet finder sted både torsdag 14. Februar klokken 13.00 til 14.00 og tirsdag 19. februar klokken 13.00 til 14.00.

Vil du være tiger eller dovendyr for en dag?
Det er fastelavn, og det fejrer skovfestivalen hele weekenden med at male børn som et af regnskovens dyr. Det sker lørdag den 16. februar og søndag den 17. februar fra klokken 13.00 til 16.00

De bornholmske bisonokser – en art vender hjem
Det er ikke kun ulven, der er vendt tilbage til Danmark. På Bornholm har Naturstyrelsen igangsat et større projekt, der skal tilbageføre den vilde europæiske bison på dansk jord. Biolog Erling Krabbe fortæller om projektet i den store skov Almindingen på Bornholm. Det gør han tirsdag 5. marts klokken 17.00 til 19.00

Hvad: Skovfestival, se hele programmet her.
Hvor: Rundetårns Udstillingssal
Hvornår: Festivalen åbner 19. januar og kan ses frem til den 10. marts 2013.
Hvordan: Skovudstillingen indgår som en del af entréen til Rundetårn.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester