Se billederne: Få et smugkig på Planetariets nye rumudstilling
Planetariet er klar med en spritny udstilling kaldet "Made in Space", der slår dørene op 1. februar. Vores fotograf kiggede forbi inden åbningen.
»Made in Space« er navnet på en ny udstilling på Tycho Brahe Planetarium. En udstilling, der lægger op til en visuel og syret oplevelse for både rum-nørder og andre.
Made in Space« er en digital udstilling, der er specialdesignet til Planetariets rum. Udstillingen består af forskellige projektioner på væggene, der fortæller om menneskets forhold til rummet. Projektionerne skaber en indlevende effekt.
Hele udstillingen er skabt med afsæt i faglighed og videnskab med hjælp fra udstillings- og designvirksomheden 58 Productions fra London.
Udstillingen er bygget op omkring beskueren og giver en masse visuelle indtryk, der alle centrerer sig om mennesket.
Der er flere lag i udstillingen. Den henvender sig både til dem, der ved meget om rummet og søger ny viden, mens andre, der ikke ved så meget, kan få en masse viden om astronomi. Alt i udstillingen er baseret på rigtig forskning og alt er dermed også videnskabeligt korrekt.
Man finder den nye udstilling »Made in Space« i det centrale udstillingsområde, som har været lukket af siden efteråret 2017, hvor forberedelserne til udstillingen gik i gang.
Læs Berlingskes anmeldelse af udstillingen her.