Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 06/11/12

Så er det tid til bøger i Bella

  • Der forventes i år et endnu større antal besøgende til BogForum, for arrangøren har i år valgt at flytte bogmessen til Bella Center i Ørestaden. Foto: Keld NavntoftDer forventes i år et endnu større antal besøgende til BogForum, for arrangøren har i år valgt at flytte bogmessen til Bella Center i Ørestaden. Foto: Keld Navntoft
BogForum har skiftet adresse fra de vante reoler i Forum til Bella Center. En engleglad norsk prinsesse, svenske krimisnedkere og danske diætister, der foragter toastbrød, er blot nogle af de mange forfatterepå årets BogForum.

...
 
Åbningen fredag begynder med uddeling af BogForums Debutantpris på 50.000 kroner til et af årets gennembrud på i det litterære univers. Flere hundrede forfattere ventes at være tilstede på messen henover weekenden, og der bliver plads nok til de mange forfattere, for Bella Center har flere kvadratmeter end hallerne i Forum. Med udvidelsen er der plads til endnu to scener, og herfra indbyder arrangøren af BogForum blandt andet til sessioner med blandt andre disse forfattere:

Den norske prinsesse Märtha Louise og forfatter Elisabeth Nordeng fortæller om deres bog "Englenes Hemmeligheder". Engelske Ken Follett i samtale med Leif Davidsen om bogen ”Verdens Vinter”. Forfatter Christian Jungersen i samtale med komikeren Lasse Rimmer om romanen ”Du forsvinder”. Ægteparret og skriverduoen Alexandra og Alexander Ahndoril, der skriver under pseudonymet Lars Kepler, taler med Maria Månson. Den endnu hemmelige modtager af BogForums Debutantprismodtager møder Jannik Lunn til en samtale.

I den knapt så skønlitterære ende af skalaen er der både madlavning med Christian Bitz og Arne Astrup, der bruger opskrifter fra deres kogebog "VBK 2.0". Det samme gør Anders Vald med sin bog "Løgismose vinter". I en anden kategori end det skrevne ord byder BogForum også velkommen til en række tegnere, fra tegnestuer som Nummer 9 og Copenhagen Comics. Flere af de indbudte tegnere vil vise deres talenter live foran Bella Centers besøgende på en af de seks scener.

Fotoagenturet Scanpix markerer afslutningen på sit digitaliseringsprojekt, og det sker med en udstilling af nogle af deres fotografier fra arkivet. Fokus ligger på mennesker og deres hverdag, snarere end begivenheder, og hvis man de falder i nogens af besøgende smags, så er der mulighed for at erhverve sig et foto til hjemmet. De udstillede fotografier vil nemlig blive solgt løbende gennem en aktion hos Bruun Rasmussen Auktioner, og alle de besøgende på BogForum har mulighed for at byde.

Hvad: BogForum 2012. Se det fulde program her
Hvor: Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S
Hvornår: Fra fredag 9. november til søndag 11. november

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester