Kunstmuseer
Impressionisterne maler synsindtryk af virkeligheden, men hvordan? Tag med Pissarro, Degas, Renoir og Monet i byen og på landet og se, hvordan de jonglerer med form og farve i et maleri af ’klatter’ – som om de oplevede verden i forbifarten. Impressionisterne blev berømte for deres radikalitet; deres motiver var nye, og de malede anderledes. Skygger, vandoverflader og lysets spil i trækroner var sagen. Sollyset gengives, så mørke klipper skinner rødt og blåt, og skoven forvandles til et festfyrværkeri af prikker i grønt og gult.
Gratis entré til museet og til rundvisningen.
Gratis billetter til dagens rundvisning kan afhentes
ved billetsalget i Kælderfoyeren samme dag.
Begrænset deltagerantal til rundvisningen.
Bemærk venligst, at billetter ikke kan forudbestilles.