Det er 50 år siden, den første billedkunstner blev hædret med Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, Danmarks største private hæderspris uddelt til danske kunstnere. I år er det en både sanselig og intellektuel udfordring at bevæge sig ind på værkerne af årets legatmodtagere: Martin Erik Andersen, Sophia Kalkau og FOS.

Eftersom legatet uddeles som både »en særlig anerkendelse af det allerede udviste talent og som en opmuntring og hjælp til den enkelte kunstners fremtidige arbejde«, så må et tilbageblik være på sin plads:

Skulle jeg kun nævne én stor kunstoplevelse til dato, så var det, da jeg første gang oplevede Martin Erik Andersen på Horsens kunstmuseum i 1998. Hans kunstneriske univers var dengang – og er sådan set stadig - svær at sætte ord på. For det er ubegribeligt, hvordan noget så trashet, råt og uslebet kan være så sanseligt, sart og poetisk.

Siden han blev uddannet fra Akademiet, hvor han nu selv er professor, har han arbejdet et sted mellem skulptur og installation. Hans værker rummer en genkendelig – men aldrig fastlåst – bearbejdning og komposition af materialer som strik, svejsede jernstativer, monitorer, silkepapir, lysstofrør og amorfe klumper af cement, gips og voks.

Farver som lilla og rosa lægger sig blødt om det hele og understøtter den sfæriske lethed i hans værker, der gemmer på noget uendeligt stort og voldsomt. For selv om hverdagsmaterialerne er flest, så arbejder han med bibelske referencer og mellemøstlig billedtradition. I den frie udstillingsbygning får man et kig ind i verdens skrøbelighed. Et sted mellem urtid og dystopisk fremtid.

Stram skrøbelighed
Martin Erik Andersen deler en sanselig og poetisk tilgang til verden med Sophia Kalkau. Hos hende ligger det skrøbelige og drømmeagtige i en gennemgående stram og ren hvidhed, afbrudt af en blød duche pudderfarve. Geometriske former er tilbagevendende elementer sammen med kroppen, der fremstår som et nøgent formbart materiale.

Udstillingen viser både sårbarheden i Kalkaus fortællende fotoserier og hendes næsten overjordisk perfekte skulpturer, der placerer en mellem virkelighedens rå nuancer og abstraktionens gådefuldhed.

Den æstetiske alkymist
Thomas Poulsen med kunstnernavnet FOS arbejder med det, han selv kalder social design, der kan forklares som en undersøgelse af, hvordan menneskelige relationer påvirkes af fysiske rammer.

FOS’ værker har ofte karakter af platforme, hvor han gennem en kombination af design, kunst og arkitektoniske virkemidler modellerer det mellemmenneskelige møde på flere niveauer. For ham er den sociale og den fysiske virkelighed således uløseligt forbundet - og som en senmoderne æstetisk alkymist overskrider og bearbejder han de sociale grundstoffer.

På Den Frie må man zigzagge sig gennem videoprojektioner med alt fra landsholdscurling til hjemmevideoklip, for til sidst at stå helt overladt til sig selv og en dunkende mislyd fra de omgivende højtalere.

Næsten symbolsk er forbindelsen mellem de tre kunstneres udstillingsrum i Den Fries udstillingsbygning spærrede. For hver enkelt kunstner kræver hver sin indgang - hver sit rum og forståelsesramme.

Hvad: Carl Nielsens og Anne-Marie Carl-Nielsens Legat
Hvor: Den Fri Udstillingsbygning, Oslo Plads, 2100 København Ø
Hvornår: Til d. 2. januar. Åben tir. - søn. 10-17, tor. 10-21
Læs mere på: denfrie.dk