Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 10/02/12

Pileflet til forårshaven

Tidspunkt

Lørdag 3. mar. 2012, kl 10:00
Søndag 4. mar. 2012, kl 10:00

Munkeruphus

Munkerup Strandvej 78
3120 Dronningmølle

Åbningstider

fre-søn 11-17

Kontakt

49717906
 

Type

Udstillingsbygninger

 

Brugeromtale
Oprettet af: Mana Torne 10. feb 2012
Senest redigeret af Mana Torne 10. feb 2012

Munkeruphus og Pilekurven byder foråret velkommen med et kursus i pileflet til haven.

Så snart vejret bliver lidt lunere, kribler det i fingrene for at få ryddet op og forberedt have, terrasse og altaner til de næste måneders frodighed og farvepragt af planter og blomster. Bede skal graves og planlægges, nogle planter skal bindes op og støttes, andre er smukkest, når de hænges op.
På kurset vil man kunne lære at flette staudestativer til blomsterbedene, vindspiraler og kræmmerhuse til planteophæng, samt små flettede træer af frisk pil til plantning i potter.

Deltagerne behøver ikke at have flettet før, da de vil blive grundigt vejledt og undervist af pilefletter Stig Christensen fra Pilekurven i Gilleleje. Han er erfaren i at holde kurser for både nybegyndere og øvede og lægger stor vægt på, at hver især fletter efter evne. Stig udstiller i øvrigt sit pileflet mange steder rundt omkring i landet på bl.a. større markeder, herregårde og slotsparker, og også i Tivoli. De senere år har han desuden vist og solgt sit smukke, raffinerede pilearbejde på Munkeruphus. Her har han ligeledes prydet indgangspartiet, både i sommerperioden og perioden omkring vintermarkedet, med dekorative træer, kurve, vindspiraler og kugler i pil.

Kurset på Munkeruphus strækker sig over to dage, lørdag og søndag, begge dage fra kl. 10 til 17.

Der lægges ud med en lille forfriskning og en kort gennemgang af dagens opgaver. Dernæst arbejdes der flittigt, kun afbrudt af en let frokost og senere en mindre kaffepause. Første dag lærer man at flette en smuk ”stamme” af frisk pil, som plantes i en potte og siden springer ud og formes til et lille træ. Hver kursist får mulighed for at lave 2 piletræer og vejledes desuden i, hvordan man passer og plejer de unge træer for at få et flot, dekorativt resultat. Næste dag flettes der staudestativ, kræmmerhus til planteophæng og vindspiral på plantestok, som kan bruges til slyngplanter.

Stig medbringer flettematerialer, krukker og lignende, og Munkeruphus byder på frokost samt formiddags- og eftermiddagskaffe med lidt sødt til. Øvrige drikkevarer kan købes i huset.

Prisen pr. kursist er 950 kr. inklusiv forplejning og materialer. Der er plads til 16 deltagere.

Tilmelding: på email: kunst@munkeruphus.dk og indbetaling på husets konto: reg.nr. 3537 konto nr. 3537010002. Husk at notere navn og tlf. nummer samt mærke betalingen PILEKURSUS

På kurset vil der i øvrigt være mulighed for at købe frisk pil for dem, der har fået mod på at arbejde videre derhjemme. Prisen er 100 kr. pr kg, og til et piletræ skal der bruges ca.1 kg pilemateriale. Der vil også kunne købes diverse forårsflet til haven, idet Stig medtager et udvalg af sine fine kurve, staudestativer og lignende.

Munkeruphus holder et opfølgende kursus d. 17.-18. juni, hvor der flettes kurve af forskellig slags. Se i løbet af sæsonen nærmere om dette og andre arrangementer på www.munkeruphus.dk

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media