Paul Gernes (1925-96) var en af sin generations væsentligste danske kunstnere med enorm betydning for sin sam -og eftertid. Blandt hans mest kendte værker er farvesætningerne af henholdsvis Herlev Sygehus (1969-76) og Pallads Teatret i København (1989), der begge var et radikalt brud med tidligere måder at anvende kunstnerisk udsmykning i forbindelse med byggeri. Hvad Gernes foretog sig på især sygehuset, men også med bemalingen af biografkompleksets facader, gjorde op med den modernistiske angst for ornamentikken i arkitekturen.

Men udover sine store værker til det offentlige rum skabte han også en række vitale billeder, der er blevet vist i ind -og udland. Han repræsenterede i 1986 Danmark på biennalen i Venedig, og posthumt deltog han med nogle iøjnefaldende billeder i den store udstilling, dokumenta i Kassel, der finder sted cirka hvert femte år og i reglen peger på nye internationale tendenser.

Og så havde han afgørende indflydelse på kunstnere som blandt mange andre Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby. Sidstnævnte, der var elev på Den Eksperimenterende Kunstskole - Eks-Skolen - som Paul Gernes var medstifter af, har til en udstilling, der åbner i dag, valgt en række værker fra 1960’erne og 1970’erne af Paul Gernes.

Paul Gernes var som billedkunstner autodidakt og debuterede med nogle rent nonfigurative billeder i slutningen af 1940’erne. Sin nonfigurative formsprog udvikler han siden til et geometrisk mønstermaleri, der munder ud i en drøm om at gøre verden smukkere ved at udsmykke den; meget kort fortalt.

I hvert fald nåede han i midten af 1970erne frem til den opfattelse, at det personlige og subjektive maleri ikke længere gav mening - ikke for ham i hvert fald - og han arbejdede i stedet med farvestrålende, ornamental kunst i det offentlige rum, hvilket også var hans ærinde, da han i en årrække virkede som professor ved Kunstakademiet.

Som nævnt fik han afgørende betydning for Per Kirkeby og andre, og i et interview i Berlingske Tidende i sommer fortalte Kirkeby bl.a. om sit første møde med Gernes på Eks-Skolen, der på det tidspunkt lå i Pilestræde i København. Det fandt sted »en dag, der alligevel var ødelagt på grund af tømmermænd«.

Per Kirkeby »fandt modet men var noget nervøs, da jeg gik op ad trappen, og der stod en godt 40-årig mand med et meget langt skæg, og han sagde »Broder, hvor gammel er du?« Og jeg fik fremstammet, at jeg var 23 år. »Hvor morsomt,« svarede han. »det er jeg også«. Det var Paul Gernes. Og så begyndte jeg.

Jeg kan huske, at vi var fem eller seks, der sad omkring et bord, og så fik vi et stykke papir og en blyant og besked på at tegne uafbrudt i et kvarter uden at løfte blyanten. Det var totalt grænseoverskridende for mig. Det var helt vildt. Sådan havde jeg aldrig tænkt kunst.«