Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 16/04/12

På sporet af Kierkegaard

Type

Oplevelsesmuseer

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Ida Lund Andersen 16. apr 2012
Senest redigeret af Ida Lund Andersen 16. apr 2012

Skuespiller Christian Steffensen guider i skikkelse af Kierkegaard publikum rundt i 1800-tallets København. Undervejs fortæller han om Kierkegaards liv, læser op fra værkerne, journalerne og brevene. NB: Start fra Den Sorte Diamant. 2 timer.
Link til flere oplysninger: www.litteraturen.dk www.natmus.dk
Arrangementssted: startsted
Arrangør: Nationalmuseet
Alle byvandringer starter kl. 14.
Varighed: 2 timer - Billetbestilling er ikke påkrævet, men kan foretages
Pris: 100 kr.
Kontakt tlf. 39 76 03 06 (Den Danske Skuesplads)
Mail: post@litteraturen.dk
27 april / 12, 20, 24 maj / 15, 30 juni / 8 juli (kl. 14)
Start: Det Kgl. Bibliotek (Den Sorte Diamant),
Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K.

Tag med skuespilleren og iscenesætteren Christian Steffensen på en spændende litterær byvandring i det smukke gamle København – på sporet af Søren Kierkegaard. Søren Kierkegaard (1813 – 1855) er om nogen den person i 1800-tallets København, der kom til at kende hovedstaden som sin egen bukselomme. Han brugte byens liv og puls som inspiration, talte med alle slags mennesker, høj som lav. - De daglige vandreture inden for voldene, hvor han selv boede hele sit liv (med en enkelt kort afstikker til Østerbro), bragte ham til alle hjørner af den kongelige residensstad. Som filosof, teolog og forfatter gjorde han grundige ”studier i marken”, f.eks. når han faldt i snak med fiskerkonerne på Gammel Strand, eller debatterende slog følgeskab gennem gaderne med en af professorerne fra universitetet. Hans daglige ”menneskebad” var ham en absolut og insisterende livsnødvendighed. Han måtte betingelsesløst tale og samtale med sine medmennesker, og han ville forstå dem. På sporet af Kierkegaard - Vi mødes foran Det kongelige Bibliotek (Den sorte Diamant), hvorfra vi går til bibliotekets smukke have og gør holdt ved Louis Hasseriis’ statue af Kierkegaard. Derpå til Christiansborg Ridebane, Slotsholmsgade (Regine Olsen), Christiansborg Slotsplads, Højbro Plads, Amagertorv, Købmagergade, Klareboderne (Borgerdydskolen). Videre ad Købmagergade til Kierkegaards bopæle på hhv. Kultorvet og i Rosenborggade. Herefter til Nørregade, hvor vi finder yderligere to ”Kierkegaard-adresser”. – Vi fortsætter til Fiolstræde, Frue Plads, Universitet, Bispegården og Vor Frue Kirke. Derfra til Dyrkøb/Skindergade, hvor Kierkegaard havde sin sidste bolig, for endelig at runde af på Nytorv, ved mindepladen for Søren Kierkegaards fødested og barndomshjem.

 

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester