Det var Farums visionære borgmester, Peter Brixtofte, der i sin borgmestertid var med til at søsætte projektet om et immigrantmuseum. Ideen var at sætte fokus på alle de fremmede, der gennem århundrede er kommet til Danmark. Det var en naturlig konsekvens af den brede debat om de fremmede i Danmark og den stadig større tilvandring.

Resultatet blev etableringen af et center i 1996, der forskede og formidlede i en ellers overset del af danmarkshistorien. Som en del af arbejdet startede man et stort indsamlingsprojekt af levnedsbeskrivelser fra danske immigranter op.

Indsamlingen har været i gang siden og der er indsamlet erindringer fra grupper som sydamerikanere, tamiler, pakistanere, tyrkere og mange andre. Man lagde fra starten vægt på, at erindringerne var nedskrevet af immigranterne selv. Det indsamlede materiale er en del af Immigrantmuseets samling.

Et andet væsentligt aspekt af museets arbejde er udarbejdelsen af tre indvandrerhistoriske databaser. En omfatter de mere end 50.000 mennesker, der fik indfødsret ved lov mellem 1776 og 1960. En anden database omfatter navne og oplysninger på 100.000 mennesker, der havde arbejdsophold i Danmark i perioden 1812-1914.

Denne database udvides løbende og indtil videre dækker den arbejdsindvandringen til Lolland og Nordsjælland. Endelig omfatter den sidste database, navne på de over 30.000 personer, der blev udvist af Danmark mellem 1875 og 1919.

Det er muligt at nå oplysningerne via Immigrantmuseets hjemmeside og det er der da også over 200.000 interesserede, der årligt benytter sig af.

»I dag hvor slægtsforskning er populært som aldrig før, får mange danskere indvandring tæt ind på livet, når de opdager slægtninge med udenlandsklingende navne. Det sætter den aktuelle debat om indvandring i perspektiv og viser for mange at indvandring er en integreret del af danskernes historie,« siger museumschef Cathrine Kyø Hermansen.

Indsamling startet
Immigrantmuseet blev som en del af Furesø Museer statsanerkendt i 2007, og med statslige og kommunale penge i ryggen er der i dag ansat fire faglige medarbejdere. De får hjælp af flere studerende og en lang række frivillige. Ifølge museumschefen er det Furesø Kommune, der betaler størstedelen af udgifterne til Immigrantmuseet.

Byrådet har sikret Immigrantmuseet grundfinansiering af en ny stor permanent udstilling om indvandring til Danmark. Kommunen har afset godt 600 kvadratmeter i kulturhuset, hvor mange borgere har deres daglige gang.

Der er allerede museer, der tager sig af visse minoritetsgrupper. Foruden Dansk Jødisk Museum i København fokusere flere lokale museer på området. Amagermuseet beskæftiger sig som en del af den lokale historie med den hollandske indvandring. Desuden er der i Lolland-Falsters Museum samlinger, der beskriver polakkernes tilstedeværelse i Danmark.

Uudforsket område
Men mens mange andre lande har immigrantmuseer, så har Danmark hidtil ikke systematisk dækket dette område. Nu er det ved at ske, idet Immigrantmuseet som en del af forbededelserne til den nye udstilling, har startet en stor indsamling af genstande fra immigrantgrupper.

Museets samlinger rummer blandt andet ståltrådsarbejder fra ungarere, sivkurve fra svenskere, dragter fra tamiler, koran fra moskeen, ejendele fra tyske flygtninge, wienerbørn og polske og tyrkiske arbejdsindvandrere.

Det multietniske Furesø
Det kan synes, at Furesø er et lidt fjernt sted at lægge et immigrantmuseum, men etableringen her har altså sine historiske rødder i Peter Brixtoftes initiativ. Desuden er det en kommune, der på glimrende vis illustrerer indvandringen.

Her er 115 nationaliteter repræsenteret og et væld af sprog. Det er museets ønske, at dets samlinger og viden skal anvendes i undervisningssammenhæng til at formidle indvandrerhistorien i Danmark.

Indsamlingen til den nye udstilling, der åbner om et år i januar 2012, er intensiveret. Det er ikke blot erindringer, der indsamles, men genstande, fotografier og beretninger, der giver en bred skildring af immigranters liv og integration.

Fagfolkene har allerede indsamlet madopskrifter og beretninger om traditioner, fester, humor, beklædning og boligindretning, men efterlyser mere, der kan være med til at formidle og give de fremmede en plads i historien.