
Der kommer meget godt ud af øl. Som for eksempel Ny Carlsberg Glyptotek, som brygger Carl Jacobsen (1842-1914) opførte til sin kunstsamling i 1897-1906.Samlingen rummer alt fra etruskiske skulpturer til fransk impressionisme og dansk guldalderkunst.
Den store ombygning
En at have modtaget en stor pengegave fra Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet (100 millioner såmænd) gik Glyptoteket i 2004 i gang med en kæmpe renovering. 28. juni 2006 genåbnes hovedindgangen. Overskriften for ombygningen har været forbedret adgang, dvs. Glyptoteket skal være så tilgængelig og åben over for publikum, som overhovedet muligt.
Derfor har man blandt andet udgravet kælderen under forhallen, så der er blevet plads til nye toiletter, en automat med snacks og drikkevarer og masser af arbejdspladser til skoleklasser.
Ovenpå er det kommet et helt nyt informationsområdde ved Vinterhaven, og der er nye farver og skilte på de mange udstillingssales vægge.
Middelhavshorisonten
Det største indsatsområde under ombygningen har været museets kæmpemæssige antikke samling, der befinder sig i stueetagen, og som er blevet omarrangeret og udvidet og vises under overskriften Middelhavshorisonten.
Fem rum, der ikke har været tilgængelige siden 1930erne, er blevet inddraget, og målet er at give publikum en rejse ind i knap 7000 års antik kulturhistorie og æstetik fra områderne og landene omkring Middelhavet, der blandt har været bindeleddet mellem Grækenland, Italien og Mellemøsten.
Samlingerne
Samlingerne koncentrerer sig om så forskellige områder som antikke skulpturer (glyptotek betyder skulptursamling) og franske malere fra århundredeskiftet, men man tilgiver gerne det stilistiske roderi, når man ser kvaliteten af samlingerne. Den antikke del følger skulpturens udvikling i middelhavsområdet fra Ægypten år 3.000 f.kr. til det romerske imperiums fald omkring Kristi fødsel. Den etruskiske samling er en af de mest omfattende uden for Italien.
Springer vi så et par tusinde år frem i tiden, kommer vi til samlingen af dansk guldalder og fransk malerkunst fra 18-1900-tallet samt danske og franske skulpturer fra samme tid. Samlingen af impressionister og malere fra tiden lige før og efter denne franske guldalder, er repræsenteret ved en lille men udsøgt samling af høj kvalitet. Bl.a. Monet, Sisley, Pissarro, Renoir og Degas og et kendt selvportræt af Cézanne. Post-impressionister som van Gogh, Toulouse-Lautrec og Bonnard er også repræsenteret.
Brygger Carl Jacobsen havde arvet kunstinteressen fra sin fader, brygger I.C. Jacobsen, og interessen blev videregivet til hans søn, Helge Jacobsen, som i 1927 overdragede en stor samling Gauguin-malerier til museet, der i dag ejer 35 Gauguin-malerier.
Og sådan kan man blive ved med at name-droppe betydende kunstnere fra samlingerne, men selv hvis man glemmer alle kunstværkerne, er Glyptoteket et besøg værd på grund af den unikke stemning og arkitekturen med den store subtropiske vinterhave som bygningens hjerte. Og endelig må man ikke glemme Cafe Glyptoteket, som er placeret midt i vinterhaven.
Arkitekterne
Den første del af bygningen er tegnet af Vilhelm Dahlerup. Siden fulgte Hack Kampmanns store tilbygning til den antikke samling. Dahlerup knyttede de to huse sammen med vinterhaven. Henning Larsens tilbygning fra 1996 til den franske malerisamling er også blevet usædvanligt harmonisk. Glyptoteket huser også mange koncerter og andre kulturelle arrangementer.

I morgen genåbner Glyptoteket efter tre års delvis lukning. Tiden er bl.a. blevet brugt til at skabe bedre publikumsfaciliteter og til at opbygge et nyt museumskoncept, der fortæller historien om middelhavsområdet i antikken.
Læs hele anmeldelsen...12/02 2010 til 18/04 2010
12/02 2010 til 18/04 2010
14/02 2010 14.00
Adresse:
Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7
1556 København V
Åbningstider:
tir-søn 11:00-17:00
Lukket: Nytårsdag (1. januar), Grundlovsdag (5. juni),
24. & 25. december
Kontaktinformation:
Tlf: 33 41 81 41
fax: 33 91 20 58
email: Send mail
www: website
Gå gratis på museum
På udkig efter ferieudflugter, der ikke lænser pengepungen? De fleste museer har en eller flere ugentlige gratisdage.
De 10 kunstudflugter
Tag på kulturekspedition: Området omkring København byder på masser af museer, hvor man samtidig kan nyde de spændende grønne omgivelser.
Oplev masser af kunst i byens rum
Det gælder alt fra rytterstatuer og monumenter for militære bedrifter over små buster til minde om digtere og naturvidenskabsmænd til moderne kunstværker, der bare står der og er moderne.
De 5 romantiske museer
Byen byder på masser af inspirerende museer, hvor man kan dyrke romantikken. Aok.dk har fem gode bud.
Se hvad museerne byder på i starten af 2010
Maleriet er i centrum i mange af museernes udstillinger i begyndelsen af året. Mange af museerne viser klassikerudstillinger, og vægten i de største satsninger er lagt på sikre kort fra Miró og Nolde til Bjørn Nørgaard. Vi har kigget på nogle af landets største museer.
Det kan du opleve i 1. kvartal af 2010
2010 lægger hårdt ud med Woody Allen-kavalkade, i februar går der Mary Poppins i det, og så giver Kelly Clarkson koncert i Store Vega.
Louisiana afslører udstillingsprogram for 2010
Louisiana har netop præsenteret årets samlede udstillingsprogram, og museumsdirektør Poul Erik Tøjner kunne i samme åndedrag afsløre, at en ny sponsor omsider er fundet.
Den bedste kunst i byen
Se hvilken sjæleføde der blev Byens Bedste Kunstoplevelse her.
Kunst i Malmø
AOK har sammensat en kunst-slentretur i den sydsvenske metropol, hvor der ikke er langt mellem de kreative åndehuller.
Zoologisk Museum
Den grå og kantede bygning ved Universitetsparken gemmer på oplevelser med dinoer, pol-vandringer og alverdens dyr og klimabælter.
Børnevenlige museer
Uanset om man er på udkig efter skygge eller ly for regn byder museerne på masser af børnevenlige ferieoplevelser.
Kødbyens gallerier
AOK guider dig rundt til de somme tider sære og altid interessante gallerier i Kødbyen, der gør det trendy område til et af de mest innovative på kunstområdet overhovedet.
De 5 museumsbutikker
Museer er mere end udstillinger og sure kustoder. Her er fem af de bedste museumsbutikker.
Find 5 hemmelige museer
Byens museer er meget mere end gamle klassikere som Nationalmuseet. Her er fem små museer, der fortjener at være lidt mindre hemmelige.
Kunst der vil frem
København bliver konstant velsignet med nye gallerier og kunstneriske frontløbere. AOK viser vej til nogle af de mest spændende tiltag.
Det mener læserne
5 kommentarer