Rå og uberørte ikke-steder hvor menneskelige kræfter er ubetydelige, og selv tyngdekraften synes at være trådt ud af kraft. Med titlen Stjerneskibet og Himmelhavet slås de storladne poetiske toner an på Kastrupgaardsamlingens aktuelle udstilling. Udstillingen er resultatet af et tæt samarbejde mellem kunsterne Inge Lise Westman (f. 1945) og Jane Balsgaard (f. 1939), der begge er tæt forbundet med det landskab, der omgiver dem. Alligevel giver deres værker anelser om en altomfattende uhåndgribelig universalitet.
Gådefulde formationer
Lyset falder gennem de lette konstruktioner og breder sig ud på
gulvet fra Jane Balsgaards skibslignende skulpturer og
ruminstallationer, der hænger ned fra loftet.
Formationernes svævende lethed og deres næsten sfæriske konstruktion får dem til at fremstå gådefulde i al deres ufærdighed. Denne antydningens kunst spiller hele tiden op imod associationer til tomme afskallede pupper, afpillede dyreskeletter, legende rumtegninger eller begyndende arkitektur. Hendes værker er alle skabt af naturens produkter: pilekviste, bambus og håndstøbt papir, fremstillet af forskellige planter. Det hele samler sig i et enkelt og stilfærdigt udtryk, der binder an til historier fra hele verden.
Fotografisk mysticisme
Uendelige metafysiske landskaber breder sig over Inge Lise Westmans
store lærreder, der er ophængt på væggene omkring Balsgaards værker.
Fuglesværme, der som fænomenet sort sol fylder himmelrummet for en
stund, oprørte have, stjerneregn og dybe himle suger blikket ind i en
anden verden som refererer til naturfænomener, men som også peger ud
over denne verden.
En del af billederne har samme dybde og stoflighed som i August Strindbergs fotografiske eksperimenter fra slutningen af 1800-tallet. I hans eksperimenter, hvor glasplader med lysfølsomme overflader blev eksponeret under den åbne nattehimmel uden kameralinse, lå en form for fotografisk mysticisme – en søgen efter at skildre verden, ikke som vi almindeligvis ser den, men en verden som ligger bag den virkelighed øjnene kan sanse. Om end Strindbergs arbejde indgår i en større kompleks diskussion af det fotografiske medies forhold til virkeligheden, kan Westmans malerier godt ses i forlængelse af hans arbejde, for hun tager på samme måde udgangspunkt i naturens virkelighed, men søger samtidig efter noget andet og større – noget der kun fornemmes og måske anes i glimt.
Samlet set skaber Balsgaard og Westmans værker en næsten meditativ tilstand, hvor skibe bringer én på rejse ind i naturens grundsubstans - til det maleriske urhav, der rummer kimene til alt liv og de verdensrum, hvorfra alting er opstået.
