Lisbeth Aare er en modig kunstner. Ikke mindst, fordi hun i en alder af 51 valgte at springe ud som kunstmaler på fuld tid. Hun har allerede nu – et par år inde i sin karriere – en lang række udstillinger bag sig, bl.a på Århus Univesitet, hos Århus og Esbjerg Kommune, Esbjerg, Aarhus, Tønder og Fredericia sygehuse, Dansk Supermarked og en lang række private gallerier. En tur til Kongsberg (N) og Berlin er det også blevet til. Og senest er Lisbeth Aare kommet ind på Kunstnernes Sommerudstilling, én af de 4 store, statsanerkendte, censurerede udstillinger.
Arbejdet foregår på flere fronter. Dels figurativt, dels abstrakt. Motiverne er vekslende – meget vekslende – men ofte hentet i hverdagen. Farverne varierer, men med slagside til de dybe, kraftige. Stilen er beskrivende med surrealistiske elementer
“Lisbeth Aare har I en årrække udstillet over det ganske land og er efterhånden et kendt ansigt med sine “smukke piger” – tykke kvinder eller skønne kvinder. Måske er Lisbeth Aare ikke (endnu) kendt af den store offentlighed, men en lang række af landets kunstforeninger har for længst opdaget Lisbeth Aare og hendes store talent.” (Danske Kunsthåndværkere).
Fri entré