NYT LIV TIL MØRKE PASSAGER
Tamar Frank lader sig atter inspirere af 60´ernes visionære by – Albertslund. Hun bevæger sig ind i bymidtens unikke labyrint af fodgængertunneller og broer, hvor hun fremhæver og forvandler det modernistiske landskab med lyskunst.
Varme farver og lysende installationer kommenterer og forbinder de mange niveauer og retninger, der krydser hinanden i Albertslunds bymidte. Skolegangens lange passage omdannes til en lysende sti, og de intense farver inviterer til at stoppe op og fornemme byens rum på nye måder.