SMK inviterer til en ny form for forelæsninger under overskriften "Kunst i Kantinen". Forelæsningerne er til alle dem, der er sultne på lækker suppe og dybdegående viden om moderne kunst. Mens suppen simrer, introducerer museets forskere og formidlere udvalgte værker som eksempel på særlige tematikker, tendenser, problematikker og konsekvenser inden for den moderne kunst og samtidskunsten.
Robert Simthson
Den amerikanske kunstner Robert Smithson er omdrejningspunktet den 16. maj. Smithson udlagde i et interview begrebet polemisk entropi som Humpty Dumpty. Humpty Dumpty som billedet på både struktur og uorden. Han var dybt optaget af geologi og naturvidenskab og især af entropi, som et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system. Med afsæt i værket: Eight-Part-Piece undersøger formidlingschef Berit Anne Larsen det termodynamiske begreb entropi, og hvad det betyder for Smithsons opfattelse af at skabe et værk og rollen som kunstner.
Efter forelæsningen serveres suppen i museets medarbejderkantine, hvor der også er tid til spørgsmål og debat. Pris 75 kr. (Studerende: 50 kr. Desuden er et begrænset antal billetter sat til salg til en klubpris på 50 kr.) Suppe og en øl eller sodavand er inkluderet i prisen. Køb billetter på Billetlugen: http://www.billetlugen.dk/andet/24056/kunst-i-kantinen-robert-smithson-b...