Højt oppe på toppen af bogreolerne sidder de forgyldte ugler og holder øje med Dronningens bogsamling. I loftet flyver storke omkring og i det ene hjørne kigger H.C. Andersen ned. Dette er scenen, når den snaksalige 'bibliotekar' trækker en bog ud fra hylden og fortæller historier for børn.
Hør om en af de kendteste kongers liv: Om den unge prins Christian, der pludselig skal være konge, da hans far dør, om de fine slotte han bygger og om kongen, der elsker krig, men mister sit øje, da hans skib bliver angrebet af svenskerne. Christian 4. fylder en del i danmarkshistorien, og det får han også lov til i Dronningens farvestrålende gobeliner, som børnene bagefter får at se i Riddersalen.
Rollen som den snaksalige bibliotekar spilles af skuespiller Flemming Bang.¨
Praktisk info:
Tidspunkt: 16., 17. og 18. oktober kl. 10, 12 og 14. Varighed 40 min.
Pris: Voksne: 80 kr., børn: 40 kr. (inkl. entré til slottet samme dag)