Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 09/12/11

Kom indenfor hos bæveren

  • Gallerist Marie fra Beaver Project viser og fortæller om sit galleri, der fornylig er flyttet fra Amager og ind til Fredericiagade, hvor der kommer flere kunder tilfældigt forbi. Til guide om små gallerier. Foto: Camilla RøndeGallerist Marie fra Beaver Project viser og fortæller om sit galleri, der fornylig er flyttet fra Amager og ind til Fredericiagade, hvor der kommer flere kunder tilfældigt forbi. Til guide om små gallerier. Foto: Camilla Rønde
Leder du efter et afbræk fra juleræset, kan du søge tilflugt hos storbyens små gallerier, der kan give dig hippe kreationer til væggen.

De fleste har nok prøvet at stoppe op ved et af Københavns mange stue- og kældergallerier, blive fanget af kunsten i vinduet og så alligevel ikke helt turde at gå ind ad døren.

Af frygt for at være den eneste derinde sammen med ejeren. Og derfor skulle købe noget. Den frygt er dog ganske ubegrundet. Især hos byens store gruppe af mindre gallerier, hvor galleristerne håndplukker hippe værker til væggene og sørger for en hyggelig, usnobbet stemning i galleriet.

Læs også: Magiske marionetter på Charlottenborg

Den allerførste gang Beaver Projects er et af dem. Efter fem år på Amager har gallerist Marie Dufresne netop rykket galleriet videre til kunsthotspottet Fredericiagade i Indre By – tæt på Bredgades store gallerier.

Her må man gerne kigge sig omkring uden købetvang. »Jeg synes, at der er åbnet meget op for gallerierne i løbet af de seneste år. Folk har efterhånden forstået, at gallerierne er offentligt tilgængelige, og at alle er velkomne.

Læs også: Erotiske billeder pryder metrohegnet

Det er en hurdle, man skal over første gang, men så kommer de fleste også igen, for det er ikke farligt at gå på galleri,« siger Marie Dufresne, der er uddannet kunsthistoriker. Hun udvælger kunsten efter sin egen smag og bruger især danske samtidskunstnere.

Lige nu kan man blandt andet kigge på store collageværker af Tanja K. Jensen og Mette Vangsgaard. På den nuværende gruppeudstilling kan man få originale værker i prislejet fra 3.500 til 80.000 kroner for et stort værk af kometen Anders Brinch.

Læs også: De fem romantiske museer

Hvor mange gæster, der kommer forbi i løbet af de dage, hvor galleriet er åbent, er meget svingende, forklarer Marie Dufresne. Hun åbner dog gerne galleriet, hvis folk har lyst til en rundtur udenfor normal åbningstid. Usikker julehandel Marie Dufresne mener selv, at kunst er en oplagt personlig julegave at give.

Alligevel kan hun som gallerist aldrig vide sig sikker på julehandlen. »Vi har haft decembermåneder, hvor der udelukkende kom en enkelt desperado den 23. og andre, hvor der virkelig er blevet solgt meget. Men man skal huske, at det på et galleri ikke kun er kunsten på væggene, der er til salg.

Læs også: Gå gratis på museum

De fleste har en rodekasse med små værker og billige ting og et lager, hvis man spørger, så alle burde kunne finde noget,« siger Marie Dufresne. Ligesom byens andre gallerier har også Beaver Projects mærket til krisen. Marie Dufresne klager dog ikke.

»Folk køber stadig kunst, men efter krisen er de blevet længere tid om at tage beslutningen. Før valgte de måske et værk på ti minutter, hvor de kan bruge en måned nu, fordi de spiller flere værker op mod hinanden. Vores kunstnere har en kraftig signatur, så vi står meget godt.

Læs også: Guide til byens små gallerier

Der er det spøjse ved at være kunstsamler, at det er svært at stoppe, når du først er gået i gang og har taget springet fra at købe en plakat til et litografi og så et originalværk,« siger hun. Selvom Marie Dufresne er omgivet af kunst hele dagen, er hun endnu ikke blevet inspireret til selv at forsøge sig som kunstner.

»Puha nej, jeg er meget lidt kreativ og har ikke nogen uforløste ambitioner på den konto der, hvilket passer mig godt,« griner hun.

Hvad: Beaver Projects
Hvor: Fredericiagade 30, Kbh K
Hvornår: Ons-fre, kl.12-17. Lør 12-15

Læs mere på: beaverprojects.com

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester