Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 03/10/17

Københavnsk museum vinder fornem pris

  • Designmuseum Danmark har altid en lang række møbler udstillet. Foto: Pernille Klemp

    Designmuseum Danmark har altid en lang række møbler udstillet.

    Foto: Pernille Klemp
  • Her ses museumsdirektør Anne-Louise Sommer sammen med juryen for prisen. Foto: Novica Krstikj

    Her ses museumsdirektør Anne-Louise Sommer sammen med juryen for prisen.

    Foto: Novica Krstikj
  12  
Designmuseum Danmark har grund til at juble i disse dage. De har netop vundet museernes svar på en Oscar.

Det københavnske museum er blevet hædret for sin nye strategi, der har til formål at gøre oplevelsen på museet langt mere publikumsvenlig.

Og det er i den grad lykkedes for museet i Bredgade. På blot fem år er museets besøgstal fordoblet.

Prisen, som museet modtog i denne weekend, er en såkaldt DASA Award og er en del af prisuddelingen European Museum Academy Awards (EMA), der hædrer de bedste museer i Europa.

Prisen tildeles et museumsprojekt, der har markeret sig særligt indenfor læring, undervisning og i at nå nye målgrupper, deriblandt børn og unge.

Læs også: Museumsguide: Planlæg dit besøg på Københavns museer

En af årsagerne til, at prisen røg til København, er bl.a., at museet de seneste år har udviklet en række nye tiltag og aktiviteter, der hiver en bred målgruppe ind. Særligt er det et øget fokus på aktiviteter for børn, der er en af årsagerne. Bl.a. kan børn og unge nu gå til design på museet i deres fritid.

På Designmuseum Danmark er de naturligvis stolte og beærede.

Læs også: Guide: 5 københavnske museer, som de fleste desværre overser

»Vi er utrolig glade for at være i selskab med så mange dygtige europæiske institutioner. At vi nu kan hente DASA-prisen med hjem til Danmark er en påskønnelse af vores medarbejderes og samarbejdspartneres store indsats for at udvikle formidlings- og undervisningstilbud til helt nye og bredere målgrupper end de, der traditionelt har besøgt museet. Vi vil bruge prisen til at fortsætte arbejdet med nuværende og nye tilbud, herunder at overveje, hvordan vi kan udvide med flere kvadratmeter for at imødekomme den stærkt voksende interesse fra besøgende og undervisningsinstitutioner,« siger museumsdirektør Anne-Louise Sommer.

Her ses museumsdirektør Anne-Louise Sommer sammen med juryen for prisen. Prisen blev overrakt i Skopje i Makedonien.

Her ses museumsdirektør Anne-Louise Sommer sammen med juryen for prisen. Foto: Novica Krstikj

 

AOK Tjenester