•  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 22/06/14

Kanonfotograferne fra 1864 er en museumstur værd

  • Fotografierne er ofte arrangeret ned til mindste detalje. På et tysk fotografi, som fotografen Friedrich Brandt tog, er de erobrede danske våben opstillet i forgrunden, mens en del mænd står i baggrunden og svinger sabler. Foto: Det Kongelige BibliotekFotografierne er ofte arrangeret ned til mindste detalje. På et tysk fotografi, som fotografen Friedrich Brandt tog, er de erobrede danske våben opstillet i forgrunden, mens en del mænd står i baggrunden og svinger sabler.
  • Infanteriregiments 7. Kompagni på Fyn, juni 1864. Fotograf: Ukendt. Fotografiet er taget efter Dybbøls fald, men alligevel ser de danske soldater forbløffende muntre ud. Fotografiet er taget på Fyn, langt borte fra kamphandlingerne.­ Foto: Foto: Det Kongelige BibliotekInfanteriregiments 7. Kompagni på Fyn, juni 1864. Fotograf: Ukendt. Fotografiet er taget efter Dybbøls fald, men alligevel ser de danske soldater forbløffende muntre ud. Fotografiet er taget på Fyn, langt borte fra kamphandlingerne.­ Foto: Foto: Det Kongelige Bibliotek
  • Fingeret kampscene i gård i ruiner i Øster-Dybbøl. I midten en soldat med gevær i skudstilling. Foto: Jens PetersenFingeret kampscene i gård i ruiner i Øster-Dybbøl. I midten en soldat med gevær i skudstilling.
Det Kongelige Bibliotek viser fremragende fotografier fra krigen i 1864. De fremstår som kunstværker, der stadig taler til os.

Det første, der fanger opmærksomheden, når man kommer ind i Det Kongelige Biblioteks udstilling »Krigens Spor«, er de kæmpestore fotografier, der er blæst op i formater på to-tre meter. De viser danske og tyske soldater fra krigen i 1864. Det overraskende er, at fotografierne tåler disse forstørrelser, både teknisk, motivmæssigt og kunstnerisk.

Fotografierne fra 1864-krigen blev optaget på glasplader og er af en kvalitet, så de i dag kan digitaliseres og forstørres, uden at kvaliteten forringes. Man kan se de mindste deltaljer. Soldaternes knapper og deres ansigtstræk. På et fotografi fra det sønderbombede Sønderborg optræder to små skikkelser, der har travlt med oprydningen i de sønderskudte huse efter tyskernes kanonader. Det er skikkelser, som man aldrig ville lægge mærke til i de ganske små formater, som disse fotografier ofte blev udsendt i til den tyske og danske offentlighed.

Som man står der foran tyske og danske soldater træder man ind i deres virkelighed på en helt anden måde, end hvis man må knibe øjnene sammen for at se dem på små billeder. Der skal pludselig ikke megen fantasi til at sætte sig i soldaternes sted og leve sig ind i krigens barske virkelighed.

Ingen krigsfotografier

Der eksisterer ikke kampfotografier fra krigen i 1864, for hele processen med optagelser og den kemiske efterbehandling tog for lang tid, og man var heller ikke psykologisk parat til det. Sarah Giersing har været kurator på bibliotekets udstilling og forklarer de tekniske besværligheder på denne måde:

»Det var meget omstændeligt at få lavet fotografier. Man brugte den såkaldte vådkollodiumsproces, når man skulle lave negativer. Fotografen skulle først i et mørkekammertelt for at gøre glaspladen parat ved at påføre pladen emulsion. Så skulle pladen i en kassette og bringes til fotografiapparatet. Efter optagelsen, som kun tog få sekunder, skulle den tilbage i teltet og tørre. Processen var lang og tidskrævende og man kunne ikke stå og vente, til soldaterne fik kæmpet færdigt.«

I stedet valgte fotograferne at lave fotografier af soldater i konstruerede situationer, og udstillingen viser en række fremragende tyske fotografier af soldater efter erobringen af Dybbøl. Soldaterne er helt klart opstillet på skanserne, mange smiler, og alle virker afslappede, hvilket de jo også havde grund til efter sejren. Man fornemmer en triumferende atmosfære.

Tyskerne havde seks fotografer knyttet til hæren, og deres fotografier er generelt af meget høj kvalitet. Danskernes fotografer optog ikke film på vegne af den danske hær, men var aktive på egne vegne eller på opdrag af atelierer, der udnyttede situationen kommercielt. Trods nederlaget så solgte fotografierne godt op gennem det meste af 1800-tallet. Sarah Giersing vurderer, at mange hjem havde fotografier af soldaterslægtninge stående eller hængende på væggen, og at scener fra krigen af soldater var et yndet motiv. Mængden har været stor, og Det kongelige bibliotek har opkøbt samlinger med mange fotografier, så man i dag har godt 2.000 fotografier fra 1864-krigen.

Udstillingen viser godt 100 af de bedste og mest interessante.

Ingen vil se døde mennesker

Man ønskede ikke at se død og elendighed. Der er ikke et eneste fotografi fra slagmarken af døde eller sårede soldater. Der er nogle få fotografier fra lazaretter, men de viser som regel soldater i lazarettets have, omgivet af venner, slægtninge eller sygepersonale. Der er kun meget få fotografier, der viser sårede soldater uden lemmer. Udstillingen kan dog fremvise et par enkelte unikke fotografier af danske soldater uden et ben.

En hel del af de mange billeder skulle bruges til familie og venner. Andre var optaget som stereoskopiske billeder, hvor man i fremvisningsapparater kunne vise dem med dybdevirkning. Udstillingen viser flere eksempler på den type.

Måske vil nogen opponere mod påstanden om, at der ikke findes fotografier med kampscener, for i danske historiebøger ser man ofte en kampscene, hvor en dansk soldat skyder gennem et vindue i en murruin. Men Sara Giersing afviser, at kampscenen skulle være autentisk:

»Det er en fingeret kampscene. Fotografen er Jens Petersen (1829-1905). Han stødte 14. januar om morgenen ved ruinerne af en gård i Dybbøl på kaptajn Emil Neergaard, der sammen med sin deling var på vej hjem fra vagt. Emil Neergaard har beskrevet i sin dagbog, hvordan Jens Petersen overtalte soldaterne til at stille sig op, som om de var i kamp. Det tog ham ikke mindre end en time og tre kvarter, før han var færdig med at fotografere.«

Sarah Giersing siger, at vi ofte opfatter fotografiet som en slags indblik i virkeligheden, men at det ikke er et værdifrit kighul. Hun understreger, at mange af de kendte fotografier fra vor historie er lige så konstruerede som Jens Petersens fotografi. Alligevel er det mærkeligt, siger Sarah Giersing, at vi stadig opfatter fotografiet som mere troværdigt end så meget andet.

Krigen i 1864 var ikke den første krig, hvor soldater blev fotograferet. I Krimkrigen 1853-1856 og under den amerikanske borgerkrig blev fotografiet endda anvendt på krigsmarken, og man ser de døde soldater. Men i dansk sammenhæng var det første gang, at en krig blev genstand for fotografernes interesse. De mange fornemme fotografier og ikke mindst de forstørrede billeder gør krigen til meget andet end sønderskudte ruiner og ødelagte skanser. De bliver til en aktuel del af vores visuelle historie.

Hvad: »Krigens Spor – Fotografier fra 1864«.
Hvor: Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek.
Kurator: Sarah Giersing.
Hvornår: 4. juni 2014-27. september 2014.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer