Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 09/10/12

Johanne Luise Heiberg

Tidspunkt

Søndag 18. nov. 2012, kl 13:30

Teatermuseet i Hofteatret

Christiansborg Ridebane 18
1218 København K

Åbningstider

Tirsdag-torsdag 11-15 samt lørdag-søndag 13-16

Kontakt

33 11 51 76
 

Type

Kunstmuseer

Oplevelsesmuseer

Udstillingsbygninger

Øvrige museer

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Mikael Kristian Hansen 9. okt 2012

En kunstnerisk foregangskvinde og kulturel frontløber
Foredrag v. historiker, cand. Phil. Marianne Ninna Philipsen.

I midten af 1800-tallet var Det Kongelige Teater om muligt endnu mere i vælten end i dag. En af hovedkræfterne på teatret var Johanne Luise Heiberg, den måske mest hyldede kvindelige skuespiller i dansk teater nogensinde. Marianne Ninna Philipsen er en af Danmarks største kendere af Johanne Luise Heibergs liv og levned. På denne søndag fortæller hun hele vejen rundt om Heiberg – fra hun som blot 9-årig debuterede som balletbarn sammen med H. C. Andersen på Komediehuset på Kongens Nytorv, Det kongelige Teaters scene i 1821, og hen gennem de næste årtier, hvor hun stod som en kunstnerisk og kulturel foregangskvinde, der har sat sit aftryk på dansk teater helt op i vores tid.

Tidspunkt: søndag 18. november kl. 13.30-15
Gratis forudsat køb af normal entré til museet, hvor publikum bl.a. kan se en udstilling om skuepilleren, instruktøren og etatertænkeren Johanne Luise Heiberg i anledning af 200 året for hendes fødsel.

Der venter publikum en spændende eftermiddag i Hofteatret. Velkommen!

Om Johanne Luise Heiberg.
Den fattige Johanne Luise Pætges (f. 1812) debuterede som balletbarn sammen med H. C. Andersen på Hofteatrets scene i 1821. Siden fik hun sit gennembrud sammen med Johan Ludvig Heibergs vaudeviller, der spejlede det københavnske borgerskab i senromantikkens ideale skær. De øvrige danske dramatikere kappedes om at skrive roller tilpasset netop hendes talent. Og Johan Ludvig Heiberg drog hende via deres ægteskab ind i den åndelige elites inderste cirkler. Igennem flere årtier tegnedes Det Kongelige Teaters repertoire tegnedes i høj grad af hende, og hendes kunstform var på godt og ondt ét med tidens idealer.
Ved midten af 1800-tallet befandt både Johanne Luise Heiberg og den romantiske æstetik sig i en krise, og hun higede efter en større naturlighed i kunsten. Som teaterdirektørens frue (1849-56) støttede hun dog trofast det kunstideal, han i 1820´erne havde introduceret for publikum, og endnu holdt fast i. Efter som enke at være trådt tilbage fra scenen påtog hun sig jobbet som den første kvindelige sceneinstruktør ved Det Kongelige Teater, et hverv som gav hende stor indflydelse på alle aspekter af teatrets drift, og hvor hun kom til at slå til lyd for bl.a. Ibsen.

Johanne Luise Heiberg var den største danske skuespillerinde i en tid, hvor Det Kongelige Teaters betydning i dansk kunst, kultur og selvforståelse næppe kan overdrives. I sin kunst såvel som i sit privatliv repræsenterede hun den sene danske romantik i sin ideale stræben efter Det Gode, Det Sande og Det Skønne.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester