I 1959 skabte kunstneren Mogens Gylling ti gipsmasker, som i de næste 17 år prydede langvæggen i Jazzhus Montmartre i Store Regnegade.
Dette særegne jazzvartegn forsvandt, da ejendommen blev renoveret i 1976, men nu har Mogens Gylling genskabt maskerne til det genåbnede Montmartre, og fredag 2. juli – på jazzfestivalens åbningsdag – kl. 14 – vil maskerne blive afsløret og hyldet i både ord og toner.
For sidstnævnte står den franske pianist Martial Solal og den danske bassist Mads Vinding. Afsløringen er offentlig, og der er fri entré.
Hvad: Afsløring af Mogens Gyllings masker
Hvor: Jazzhus Montmartre, St. Regnegade 19A
Hvornår: Fredag 2. juli kl 14
Hvordan: Gratis