I storbyens favn
Foto: SMK Foto
Toulouse-Lautrec er en af den slags kunstnere, der skabes underholdende myter og dårlige film om.Som Paris er ved at blive en moderne storby, er Toulouse-Lautrec en moderne kunstner, der anvender moderne virkemidler. Som det fremgår af udstillingen, spiller det en mindre rolle for ham, om det er intime tegninger af fortrolige stunder i horehuset, eller det er plakater, der reklamerer for teatret, kabareten eller et cykelmærke.
Film af den slags der romantiserer kunstneres uborgerlige liv med frynsegoder som druk, hor og almindelig melankoli. Det er et billede, man gysende kan betragte, hvis man selv står på sikker grund og kigger ned i dybet af erotisk underholdning og pirrende liderlighed. Men i lige netop Lautrecs tilfælde er der måske ikke så meget at ynke.
Læs også: Gå gratis på museum
Henri de Toulouse-Lautrec blev født ind i den franske adel - og han havde råd til sit liv som boheme. Han ville næppe vinde skønhedskonkurrencer, men han havde på den anden side mulighed for at få pigerne til at posere for ham, og det lykkedes ham åbenbart at vinde deres fortrolighed.
Han levede en stor del af sit liv på Paris’ barer og bordeller. Han døde 36 år gammel af et slagtilfælde: Dybt alkoholiseret, nedbrudt af syfilis og kort forinden udskrevet fra et hospital for sindslidende. Men han efterlader sig en vidunderlig arv i form af sine mange billeder. Hans betydning for arbejde med grafik, beskæring af scenerierne og en dramatisk fokusering på personerne, deres blikke, den intense stemning i rummene rækker langt ud over hans tid.
Et udvalg af Lautrecs tryk og tegninger er nu genstand for en udstilling, der bliver vist i en tematisk ophængning, der peger på nogle af de hovedmotiver, den franske 1800-talskunstner arbejdede med.
Læs også: Nyt lys i bordellerne
Listige steder
Udstillingen tager udgangspunkt i, at Paris var ved at blive en storby. Det er tiden, hvor de brede boulevarder bliver anlagt, Eiffeltårnet bliver rejst i anledning af Verdensudstillingen i 1889, og fra samme tid stammer den første metro.
Paris vokser - og ikke mindst vokser underholdningsindustrien i den franske hovedstad, og der var røster i tiden, der mente at en ny, dristig danserinde - La Goulou - var af lige så stor betydning som selveste Eiffeltårnet (som de fleste på den anden side anså for ufatteligt grimt).
I dette miljø færdedes Toulouse-Lautrec, og det er det miljø, han fastholder i sine billeder, hvoraf mange - navnlig plakaterne - er blevet folkeeje både i sam- og eftertiden. Det er ikke alene en verden, hvor bordellerne spiller en fremtrædende rolle. Det gør begæret - udtrykt gennem det voyeuristiske blik - også. Og det er en tid, hvor homoseksualitet bliver mere synligt i bybilledet. Navnlig lesbiske par bliver blandt Lautrecs foretrukne motiver, men også den nye, emanciperede kvinde bliver en rolle eller en mulighed i storbyens hektiske forlystelsesmiljø, hvis møder mellem mennesker og disse menneskers selviscenesættelse, Lautrec fastholder så præcist. Ikke kun som et tidsbillede med begrænset rækkevidde. Også som et billede på noget alment og måske endda også vor tids selvkuratering.
Belle époque
Med sine karikaturagtige overdrivelser fremmer Lautrec forståelsen for den storbyscene, der er ved at dukke frem. Scenen er også beslægtet med cirkusset som et sindbillede på tilværelsen. Det sidste var en motivkreds, Toulouse-Lautrec navnlig arbejdede med, da han i sine sidste år var indlagt på en nerveklinik.
Sædvanligvis giver det mest mening at præsentere ældre kunstnere for nye generationer gennem retrospektivt disponerede ophængninger.
Men den omkring 130 billeder store Lautrec-udstilling, der kan ses som et led i Kobberstiksamlingens tiltrængte revitalisering, er så vellykket tematisk koncentreret, at det er blevet en fin ophængning, der ikke blot peger diskret på væsentlige temaer i værket - og tiden! - men også giver en kronologisk fremadskridende fortælling.
Tidslinjer samt historiske og kunsthistoriske oversigter pynter altid på en udstilling, men »Den menneskelige komedie« er i det mindste ledsaget af - set med samtidens øjne - dristige fotografier af nogle af Lautrecs modeller samt ham selv i forskellige positurer, der mest af alt handler om, hvordan hån, spot og latterliggørelse så absolut ikke er noget nyt fænomen.
Andre billeder giver sammen med tekstfragmenter af blandt andre Balzac og Baudelaire et indtryk af Paris, dengang da Toulouce-Lautrec brændte sit enorme talent i begge ender og indfangede væsentlige motiver og tendenser i storbyen. Også motiver og tendenser vi kender i dag.
Hvem: Toulouse-Lautrec
Hvor: Statens Museum for Kunst
Hvornår: Tirsdag-søndag 10-17, onsdag 10-20. Til 19. februar
Hvordan: Entré: 95 kr.
Læs også: anmeldelsen Fornem udstilling om sufisme
Skriv en kommentar
Kommentarer
Populære guider
© Copyright 2012, Berlingske Media