For en generation eller to siden hed det hommage, når eksempelvis en kunstner hyldede en kollega. I dag hedder det selvfølgelig high five, ligesom udsalg hedder sale, og en performance ikke længere nødvendigvis er en forestilling, men også kan være en indsats. Hun performede rigtigt godt.

Det gør Erik Steffensen også i Glyptoteket, og sproglig populisme eller ej, er hans udstilling en hyldest til ikke alene en række kunstværker, og ikke kun Glyptoteket som en fantastisk institution, men til kunsten og nogle af dens tilbagevendende temaer.

Erik Steffensen har valgt fem mesterværker fra Glyptotekets samling. Det er Auguste Rodins fine, hvide marmorskulptur »Danaiden« fra 1880erne, Louise Bourgeois skræmmende »Nature Study« fra 1984, Paul Gauguins ømme portræt af en syende kvinde fra 1880, en næsten 3.500 år gammel ægyptisk statue og Eduard Manets tvetydige hyldest til absinthdrikkeren fra 1859.

Disse betydningsfulde værker viser han sammen med nogle af sine egne fotografier. Ikke billeder fra lageret, men billeder skabt til anledningen og til stedet.

Som det ofte er tilfældet i Erik Steffensens værk, er der en påfaldende statistisk overrepræsentation af mere eller mindre nøgne kvinder, men han arbejder også i udstrakt grad med arkitektoniske elementer hentet fra gamle kirker og klostergårde – ser det ud som.

Erindringens slør
Billederne besidder en intens stoflig og drømmeagtig kvalitet, fordi vi så at sige ser motiverne gennem erindringens slør.

Tilsyneladende rummer billederne nogle af de associationer, Erik Steffensen selv har fået ved at se og tænke på sine forgængeres værker. Deres billeder afføder nye billeder.

Det er en gammel historie. Kunstnere lærer af hinanden, aflurer hinandens metoder og tricks og bruger indsigten til egne billeder. Erik Steffensen viser blot med pædagogisk klarhed, hvordan processen foregår.

Med sit udvalg og med sine egne billeder peger Erik Steffensen også på nogle centrale sider af tilværelsen.

Den tætte, mørke statue forestillende en ægyptisk mand og kvinde peger ganske vist mod forestillinger om et efterliv i det hinsides. »Han er ikke borte, han er blot taget i forvejen,« som der står på en gravsten et sted i Østjylland.

De andre peger på det jordiske liv. Arbejdet men især lysten og ekstasen og det dyriske i mennesket. Gauguins maleri af den nøgne kvinde, der har lært sig at sy, har engang virket chokerende.

Hun er ikke en skønhed som sådan, der er intet idealiseret over hendes krop, og hun ville næppe kunne deltage i et TV-show i dag, for hun har ingen X-faktor.

Hun er blot et nøgent menneske, der gør et dybt indtryk på tværs af tiden. Og ellers lægger Erik Steffensen vægten på nydelsen, om end den er tvetydig i de ældre kunstværker og mere udtalt i hans egne, hvor det især er det erotiske element, han peger på som en central kvalitet.

Hvad: »High Five. En opdagelsesrejse med Erik Steffensen«
Hvor: Glyptoteket.
Hvornår: Til 18. apr. Tir. - søn. kl. 11-17. Søn. gratis adgang.
Hvordan: www.glyptoteket.dk

Læs også artiklen: Besøg Frederik og Marys nye domicil.