Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 09/10/12

Herman Bang og scenen

Tidspunkt

Teatermuseet i Hofteatret

Christiansborg Ridebane 18
1218 København K

Åbningstider

Tirsdag-torsdag 11-15 samt lørdag-søndag 13-16

Kontakt

33 11 51 76
 

Type

Kunstmuseer

Oplevelsesmuseer

Udstillingsbygninger

Øvrige museer

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Mikael Kristian Hansen 9. okt 2012
Senest redigeret af Mikael Kristian Hansen 9. okt 2012

Herman Bang blev født i 1857 og døde i 1912, kun o. 55 år gammel. Han var berømt og berygtet i sin egen tid som forfatter, som journalist og som offentlig person; en tid, som var præget af spektakulære udviklinger af både offentligheden og medierne – og ikke mindst mediernes stigende betydning for offentlighedsforståelsen og for den offentlige forståelse af køn og sexualitet.

Herman Bang forstod kunsten at placere sig i denne offentlighed og disse medier, som især var de opkommende omnibusaviser, magasiner og månedsskrifter. Billedet af den offentlige poseur Herman Bang lever den dag i dag. Og som journalist står hans personligt konfronterende socialreportager fra den moderne civilisations skyggesider og brændpunkter stadig som banebrydende. Kendt og brugt i dag er fx hans reportage fra Christiansborg Slots brand i 1884.

Men rent kunstnerisk har eftertiden dog især kanoniseret ham som en banebrydende forfatter, der indførte det impressionistiske kunstsyn og verdensbillede i dansk litteratur. Kendt er især hovedværker som Tunge Melodier (1880), Haabløse Slægter (1880), Tine (1886), Stille Eksistenser (1886), Stuk (1887) Ludvigsbakke (1896).

Bag om den impressionistiske forfatters skønlitterære værker og journalistiske virksomhed ligger imidlertid de kunstneriske erkendelser og erfaringer fra dramatikkens verden, som Herman Bang gjorde sig – både som dramatiker, som teateressayist og som teateranmelder. Det talent, Herman Bang havde for dramatisk dialog og for at fange en situation og en skæbne i en replik, det talent dyrkede han i sine unge år som dramatiker. Og de erfaringer, han gjorde sig i dramatikken, førte han med suverænitet over i journalistikken og ikke mindst i de mange skønlitterære skitser, noveller og romaner.

Udstillingen viser i ord og billeder sammenhængen mellem forfatteren, dramatikeren, kritikeren og den offentlige person Herman Bang: En first mover og en grænseløs dansker i en brydningstid, et enestående menneske med sans for scenekunsten, for scenisk liv – for det iscenesatte og selviscenesættende.

I tilknytning til udstillingen publicerer Teatermuseet i Hofteatret to nye artikler om Herman Bang og scenen på museets digitale publiceringsplatform webtekst, nemlig hhv. Herman Bang om scenen og Herman Bang som dramatiker, skrevet af seniorforsker, dr.phil. Knud Arne Jürgensen. Artiklerne kan hentes kvit og frit her.

I udstillingen indgår optagelser med Ole Lemmeke, der læser Herman Bangs essay ”Stemmerne”, foruden filmklip fra Folketeatrets forestilling Bang og Betty – en fortælling om Køn, Kærlighed og København i året 1898, hvor Bang (Ole Lemmeke) og Betty (Cecilie Stenspil) støder sammen på Folketeatret under prøverne til Strindbergs Frøken Julie. I forestillingens spilleperiode 4. oktober - 11. november er der gratis adgang til Teatermuseet i Hofteatret ved fremvisning af billet til Bang og Betty. Desuden udbyder Folketeatret selv en foredragsrække om Herman Bang (se mere på www.folketeatret.dk), som er gratis og åben for alle.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester